Suche
Mein Konto
Store virksomheder i krise: Tysklands økonomi er rystende!
Analysen af store virksomheders robusthed viser udfordringer fra globale kriser og understreger behovet for strategiske tilpasninger.
Store virksomheder i krise: Tysklands økonomi er rystende!
En analyse af store virksomheder viser, at de er sårbare på trods af imponerende salgs- og medarbejdertal. Ifølge en detaljeret rapport fra F.A.Z. De store virksomheders verden og deres strukturer er ikke så stabile, som det ser ud ved første øjekast. Kriser som krige og handelskonflikter truer i stigende grad eksporten, især for eksportorienteret tysk industri.
International forretning er afgørende for Tyskland, men miljøet for virksomheder bliver stadig mere barskt. Innovative konkurrenter, primært fra Kina, øger presset på store tyske virksomheder. Et tilbageblik på den første rangliste over store tyske virksomheder fra 1959 illustrerer, at de store virksomheders sammenbrud i fortiden havde dybtgående økonomiske konsekvenser, men også førte til nye måder at tilpasse sig på.
Vigtigheden af robusthed
Usårbarhed gennem størrelse bliver i stigende grad sat spørgsmålstegn ved. Især store virksomheder som Volkswagen, Mercedes og BMW står over for udfordringer, der kan påvirke ikke kun dem selv, men også deres små leverandører. Behovet for robust tilpasningsevne bliver tydeligt, da store virksomheder ofte ikke har den nødvendige fleksibilitet og reaktionshastighed.
Desuden en rapport fra Økonomisk service at kriser som pandemier og handelsforstyrrelser i de senere år har afsløret sårbarheden i globale værdikæder. Disse begivenheder taler om det presserende behov for at genoverveje afhængigheder og implementere risikostyringsstrategier.
Udfordringer og strategier
Geopolitiske spændinger og pres for at opnå en CO2-neutral økonomi forværrer risici for virksomhederne. Især tysk industri er stærkt afhængig af import af kritiske råvarer, hvilket gør den sårbar over for forstyrrelser. Omkring 46 % af EU-virksomhederne rapporterer om betydelige logistiske udfordringer, og mere end halvdelen er afhængig af specialbyggede produkter, hvilket gør det vanskeligt at diversificere forsyningskæderne.
En central konklusion fra de nuværende rapporter er, at konkurrenceevnen kan sikres på lang sigt ved at vedtage fire nøglegreb for at øge modstandskraften: robusthed, smidighed, synlighed og en kontinuerlig læringsproces. Disse koncepter omfatter, men er ikke begrænset til, diversificering af leverandører og investering i velkendte datastyringssystemer, der kan hjælpe med bedre at forstå forsyningskædens dynamik.
Midt i disse komplekse udfordringer skal det også overvejes at støtte "too relevant to fail"-virksomheder for at afbøde systemiske chok i forsyningsnetværk. Behovet for øget gennemsigtighed og optimerede risikoanalyser vil være af central betydning for den politiske og erhvervsmæssige diskussion.