Klimakrise truer tysk industri: Energiomkostninger og bureaukrati stiger!

Klimakrise truer tysk industri: Energiomkostninger og bureaukrati stiger!

Den 19. juli 2025 står Tyskland over for afgørende udfordringer, som påvirker industriens fremtid. Debatten er i stigende grad fokuseret på høje energiomkostninger, bureaukrati og en grøn omstilling. De økonomiske konsekvenser af klimaændringer synes ofte at blive overset, selv om klimaændringer anses for at være en alvorlig trussel mod den tyske økonomis konkurrenceevne Tid rapporteret. Disse konsekvenser påvirker ikke kun industrien indirekte, men underminerer også direkte grundlaget for økonomisk aktivitet.

Særligt de komplekse forsyningskæder, som har været genstand for heftige diskussioner i de senere år, er ramt. Ekstreme vejrbegivenheder har allerede forårsaget skader for milliarder af euro. Et slående eksempel er lavvandskrisen i Rhinen i 2018, som forårsagede BASF ekstra omkostninger på 250 millioner euro. Rhinens fragtkapacitet faldt med op til 80 procent, hvilket påvirkede logistikken markant.

Klimaændringer og deres konsekvenser

Problemets opfattede hastende karakter understøttes af data. I sommeren 2022 døde over 8.000 mennesker i Tyskland på grund af ekstrem varme, mens varmen også reducerede arbejdsproduktiviteten i industri og byggeri med op til 10 procent. Ifølge skøn fra det føderale arbejdsministerium fører dette til omkring tre millioner tabte arbejdsdage og økonomiske omkostninger på omkring syv milliarder euro årligt. Denne udvikling signalerede, at uden forebyggende foranstaltninger kunne de offentlige finanser komme under betydeligt pres.

En anden ødelæggende katastrofe var oversvømmelsen i Ahr-dalen i 2021, som forårsagede skader for over 33 milliarder euro, hvoraf kun en tredjedel var forsikret. De alvorlige konsekvenser er også tydelige i forbindelse med landbrugsudbytter. I år med tørke faldt korn- og majsudbyttet med op til 25 procent. Den tyske landmandsforening anslår skaderne for 2022 til omkring 3,6 milliarder euro.

Økonomiske udsigter under pres

Men det er ikke kun naturen, der lider, virksomheder tvivler også i stigende grad på infrastrukturen og planlægningssikkerheden i Tyskland. En undersøgelse fra Den Europæiske Investeringsbank viser, at 64 procent af EU's virksomheder lider tab på grund af klimaændringer. Ifølge en undersøgelse fra sammenslutningen af ​​tyske industri- og handelskamre (DIHK) overvejer 40 procent af de tyske industrivirksomheder at flytte til udlandet, fordi høje energiomkostninger er ved at blive truende.

Tilliden til Tyskland som lokation svinder - ikke kun på grund af energipriserne, men også på grund af utilstrækkelig tilpasning til økologiske realiteter. Der er behov for en presserende kursændring i klima- og industripolitikken. Forslag som en "klimasolidaritet" og investeringer i klimaresistent infrastruktur diskuteres. Tanken om, at forebyggelse gennem klimabeskyttelse kan være billigere på lang sigt end reparationer efter katastrofer, bliver stadig vigtigere. Ifølge undersøgelser kan hver euro brugt på klimabeskyttelse spare op til syv euro i opfølgningsomkostninger.

Med henblik på den fremtidige udvikling står Tyskland ved en økonomisk-politisk skillevej: Omkostningerne ved passivitet skal afvejes mod omkostningerne ved klimabeskyttelse. Klimaforandringerne manifesterer sig hyperbolsk i Tyskland gennem hyppigere og mere intense vejrekstremer som kraftig regn, oversvømmelser, storme, tørke og ekstremt høje temperaturer, samt Forbundsministeriet for økonomi højdepunkter.

På lang sigt kan de samlede omkostninger ved klimaændringer overstige de økonomiske omkostninger ved ekstreme vejrbegivenheder. Nødvendige tilpasningsforanstaltninger kan bidrage til at afbøde de brutale påvirkninger. Forskningsrapporten fra det føderale økonomiministerium undersøgte i otte scenarier, hvordan klimabeskyttelsesinvesteringer og CO2-priser påvirker den samlede økonomiske effekt. Målet er at opnå en omfattende transformation af energi- og økonomiske sektorer med investeringsbehov, der kan overstige 80 milliarder euro om året i 2035.

For at lykkes med klimabeskyttelsespolitikken er klare politiske signaler om dekarbonisering afgørende for at mobilisere investeringer og skabe planlægningssikkerhed.