Suche
Mein Konto
Kulforbrug på rekordhøje niveauer: IEA forudser et trendskifte fra 2023
Ifølge en rapport fra www.tagesschau.de vurderer Det Internationale Energiagentur (IEA), at kulforbruget i 2023 vil være på et rekordhøjt niveau. Denne stigning skyldes primært stigende efterspørgsel på nye markeder. IEA-eksperterne antager dog, at toppen er nået, og kulforbruget vil falde i den nærmeste fremtid. På verdensplan blev der forbrugt mere kul i 2023 end nogensinde før, og det samlede forbrug nåede op på 8,5 milliarder tons, en stigning på 1,4 procent i forhold til året før. Dette højdepunkt skyldes primært efterspørgslen på emerging markets. IEA...
Kulforbrug på rekordhøje niveauer: IEA forudser et trendskifte fra 2023
Ifølge en rapport fra www.tagesschau.de,
Det Internationale Energiagentur (IEA) vurderer, at kulforbruget vil være på et rekordhøjt niveau i 2023. Denne stigning skyldes hovedsageligt stigende efterspørgsel på nye markeder. IEA-eksperterne antager dog, at toppen er nået, og kulforbruget vil falde i den nærmeste fremtid.
På verdensplan blev der forbrugt mere kul i 2023 end nogensinde før, og det samlede forbrug nåede op på 8,5 milliarder tons, en stigning på 1,4 procent i forhold til året før. Dette højdepunkt skyldes primært efterspørgslen på emerging markets.
IEA forudser nu for første gang et fald i kulforbruget. I 2026 forventes faldet at være på 2,3 procent i forhold til 2023, hvilket primært skyldes den stigende udbredelse af vedvarende energikilder som vind og sol. Denne prognose er drevet af strukturelle ændringer og overgangen til rene energiteknologier.
Europa og USA oplever allerede et markant fald i kulforbruget, drevet af svagere industriel aktivitet og øget brug af vedvarende energi. Men i andre regioner som Kina, Indien og Sydøstasien fortsætter kulforbruget med at stige, drevet af elproduktion og produktion af råmaterialer som nikkel til elbilbatterier.
Selvom IEA forudser et fald i kulforbruget, forventer man stadig, at forbruget vil overstige otte milliarder tons om året frem til og med 2026. Det er et godt stykke over målene i Paris-klimaaftalen, hvilket betyder, at kulforbruget skulle falde hurtigere for at nå de aftalte klimamål.
Denne udvikling viser, at det globale marked for fossile brændstoffer er under forandring, og en overgang til rene energiteknologier finder sted. Denne ændring vil have både økonomiske og politiske konsekvenser for den finansielle sektor, da investeringer og forretningsmodeller skal tilpasse sig ændrede markedsforhold. Det er vigtigt, at finansielle fagfolk nøje overvåger denne udvikling og udvikler strategier for fremtiden.
Læs kildeartiklen på www.tagesschau.de