Krisepolitikker og rentesatser øger bjerget af gæld - hvilket påvirker den finansielle situation.

Krisepolitikker og rentesatser øger bjerget af gæld - hvilket påvirker den finansielle situation.

Ifølge en rapport fra www.n-tv.de,

Regeringen finansierer de høje energipriser og overgangen til offentlig transport med milliardbeløb, hvilket fører til øget statsgæld. Samtidig stiger renten, hvilket gør lån dyrere. Det førte til et underskud på 91,5 milliarder euro i årets første tre kvartaler.

De stigende renteudgifter, den dyre energistøtte og udgifterne til Tyskland-billetten har fået den tyske stats gældsbjerg til at stige markant. Omsætningen steg 6,1 procent til 1.337,8 milliarder euro, mens udgifterne steg 7,7 procent til 1.429,3 milliarder euro. Energistøtte som el- og gasprisbremsen til private husholdninger og virksomheder havde en særlig stor betydning. Den føderale regering, kommuner og samfundsforeninger samt social sikring var i minus.

Den føderale regerings renteudgifter steg næsten tre gange i forhold til samme periode sidste år til 39,4 milliarder euro. Det skyldes blandt andet, at Den Europæiske Centralbank (ECB) hævede sin styringsrente til 4,5 pct. Det gør også finansieringen dyrere for den offentlige sektor. Rentebyrden for stater og kommuner steg også markant.

En anden årsag til underskuddet er, at trafikselskabernes forpligtelser inden for lokal kollektiv trafik (ÖPNV) nu indgår i beregningen. Dette skyldes finansieringen af ​​Deutschlandticket.

På trods af det højere underskud ser Institut for Makroøkonomi og Konjunkturforskning (IMK) ikke dette som et økonomisk problem. Det offentlige underskud i 2023 forventes at være et godt stykke under to procent af bruttonationalproduktet og dermed under de 2,5 procent, der blev registreret i 2022.

Samlet set viser disse tal, at krisen og de dermed forbundne offentlige udgifter har en betydelig indvirkning på statens gæld og finansieringsomkostninger. Dette kan især iagttages på baggrund af en spirende svag recession i den tyske økonomi.