Ligelønsinitiativ i Aargau: overvældende nederlag for venstrefløjen!
Den 18. maj 2025 afviste Aargaus vælgere ligelønsinitiativet, hvilket udløste debatter om ligestilling og bureaukrati.

Ligelønsinitiativ i Aargau: overvældende nederlag for venstrefløjen!
Den 18. maj 2025 havde kantonen Aargau en afgørende afstemning om det folkelige initiativ "Lige lønninger i kantonen Aargau – nu!" samt skattelovsrevisionen. Trods indsatsen fra SP, De Grønne og fagforeninger blev ligelønsinitiativet afvist i næsten alle lokalsamfund. Højt Zofinger Tagblatt Der var et skuffende resultat med 62,8 procent af stemmerne imod initiativet, som blev ledsaget af en valgdeltagelse på 31,6 procent og talte 50.678 ja-stemmer mod 85.637 nej-stemmer.
I byen Aarau var resultatet dog tættere på: der blev uafgjort med 2.912 ja- og 2.912 nej-stemmer. Fagforeningsmand og SP-byrådsmedlem Silvia Dell'Aquila udtrykte skuffelse i betragtning af det samlede resultat, men udtrykte sin glæde over støtten i Aarau. Hun udtrykte sin kritik af modstandsudvalget, som hun gav skylden for misinformation og ukritisk medierapportering.
Initiativet i detaljer
Initiativet, der blev indsendt den 12. juni 2024 med 3.281 gyldige underskrifter, krævede obligatoriske lønanalyser for virksomheder med 50 eller flere ansatte og genoprettelse af et kantonalt fagkontor for ligestilling. Dette specialkontor ville have været placeret som et kontrol- og rapporteringskontor. I øjeblikket er lønanalyser kun obligatoriske for virksomheder med mere end 100 ansatte i overensstemmelse med den nationale ligestillingslov. Initiativet blev støttet af forskellige organisationer, herunder Aargau fagforeningsparaplyorganisation, kvindeorganisationer, SP og De Grønne.
Modstandere af initiativet hævdede, at sådanne regler kunne føre til bureaukrati og have en negativ indvirkning på Aargau som forretningssted. Andreas Rüegger, kampagneleder for Aargau Chamber of Industry and Commerce (AIHK), bemærkede, at lønstrukturanalysen var et spørgsmål i hele Schweiz. Hans chef, AIHK-direktør Beat Bechtold, anerkendte, at der kunne være løndiskrimination i visse virksomheder, især i kvindedominerede erhverv, men advokerede generelt imod initiativet.
Politiske reaktioner
Regeringsrådet, repræsenteret ved borgmester Dieter Egli, tog også afstemningsresultatet til efterretning og anbefalede at forkaste initiativet. Egli pegede på, at lønforskellen mellem mænd og kvinder er næsten halveret de seneste år. FDP argumenterede for, at initiativet ville skabe en tilstand af lediggang, og at bureaukrati ikke ville føre til mere lighed. "Vi går ind for incitamenter og foranstaltninger til at fremme lighed i stedet for bureaukratiske regler," sagde FDPs partipræsident Sabina Freiermuth.
Initiativet var ikke kun kontroversielt blandt befolkningen, men blev også afvist i kantonernes parlament med 97 nej til 35 ja. Selvom initiativet mislykkedes, meddelte Sabine Sutter-Suter, formand for Aargau Equality Association, at hun ville fortsætte med at kæmpe for et statsligt kontaktpunkt for ligestillingsspørgsmål. "Vi vil ikke stoppe med at kæmpe for ligeløn," understregede hun.
Initiativets tilhængere skal nu koncentrere sig om de næste skridt for fortsat at repræsentere deres mål i den politiske diskurs. Det vil på ingen måde afslutte diskussionen om ligeløn, fattigdom i alderdommen og kvinders økonomiske ulempe. Hvordan Aargauer Zeitung Som nævnt er det sociale pres for ligestilling i hvert fald ikke faldet, og initiativtagerne vil sandsynligvis forblive til stede på den politiske arena med deres bekymringer i fremtiden.