Suche
Mein Konto
Negativ dagsorden former Tyskland: om katastrofescenarier og fjendebilleder
En kritisk analyse af den negative dagsorden i Tyskland, der fremhæver vigtige emner som klimaforandringer og geopolitiske kriser. Få mere at vide om THE AXIS OF GOOD. ACHGUT.COM.
Negativ dagsorden former Tyskland: om katastrofescenarier og fjendebilleder
Den negative dagsorden, som blev mere og mere tydelig i Tyskland i løbet af 2022 og 2023, repræsenterer en transformerende udvikling, der har ført til en omfattende forandring i landet. Denne proces begyndte i slutningen af 2000'erne og har fortsat den dag i dag. Samfundet oplever en dominerende parallelverden, der er adskilt fra landets industrielle grundlag og demokratiske fundament og viser en destruktiv magtudvikling.
I denne nye forandringsfase præsenteres den moderne civilisation som uundværlig, men samtidig portrætteret som en aberration. Den nuværende "nye verden" præsenterer sig selv som et negativt program, der har til formål at destabilisere og afskaffe eksisterende grundlag for økonomien og staten. Virksomheder og infrastrukturer er belastet af overdrevne skatter og krav eller direkte lukninger, som underminerer den økonomiske kontinuitet i Forbundsrepublikkens første årtier.
Det politiske landskab viser et bevidst skift i retning af en sektor, der stræber efter politisk og socialt autokrati. Begrundelsen gennem udtrykket "turaround" tydeliggør denne påstand om at vælte tidligere strukturer. Kontinuiteter bør brydes, og fokus er på omfattende forandringer uden at tage hensyn til eksisterende elementer.
Eksempler som "car turnaround" gør det klart, hvordan den negative side i stigende grad bliver fremhævet. I stedet for positive udviklinger og innovationer fokuserer dagsordenen på at afskaffe eller devaluere eksisterende teknologier og processer. Dette mønster af negation og ødelæggelse gennemsyrer forskellige områder af samfundet og økonomien, hvilket lægger pres på dem og fører til en mærkbar ændring i manges levevilkår.
Fremkomsten af katastrofescenarier og fjendebilleder, især i forbindelse med "CO2-strategien" og energiomstillingen, indikerer en strategisk ændring i det politiske landskab. Aktivt at skabe en nødsituation for at begrænse formodede fremtidige farer skaber usikkerhed og modstand blandt befolkningen. Skiftet fra positive fremtidsstrategier til rent negative tilgange former den nuværende udvikling og efterlader spor af undertrykkelse og utilfredshed i landet.