Østrigs opsparingsrate stiger: Hvem nyder egentlig godt af de 34 mia.

Østrigs opsparingsrate stiger: Hvem nyder egentlig godt af de 34 mia.

Opsparingsraten i Østrig vil stige til 11,8 procent i 2025. Dette repræsenterer en betydelig stigning sammenlignet med 8,7 procent i 2023, som rapporteret af Momentum Institute. Det viser, at husholdningerne på trods af stigende indkomster har et stort fokus på at spare op under den økonomiske afmatning.

Sidste år sparede husholdningerne i Østrig næsten 34 milliarder euro, hvilket svarer til over to procent af den økonomiske produktion. Til sammenligning var opsparingsraten i eurozonen kun 8,4 procent sidste år. Trods en realindkomstvækst på 3,5 procent i 2024 voksede forbruget kun minimalt med 0,1 procent. Dette tyder på, at den østrigske befolkning i gennemsnit i 2024 vil have sparet næsten alle deres indkomststigninger fra året før.

Indkomstniveauer og opsparingsadfærd

Den negative opsparingsrate er særligt alarmerende blandt husholdninger i de lavere indkomstgrupper, som næppe er i stand til at lægge penge til side. Derimod sparer husstande i den øverste tiendedel over 2.000 euro om måneden. Sådanne forskelle fremhæver den ulige fordeling af økonomiske ressourcer, som også påvirker forbrug og opsparingsmuligheder. Denne ulighed er udbredt i samfundet og afspejles også i andre lande. I Tyskland ejer de nederste 50 procent af befolkningen mindre end 24 procent af den samlede bruttoindkomst og kun 0,3 procent af de samlede aktiver, mens de øverste 10 procent hævder omkring 28 procent af indkomsten og næsten 60 procent af formuen.

Økonomisk status har ikke kun direkte indflydelse på ens egen levestandard, men påvirker også uddannelsesbeslutninger og livsforløb. Der er en stærk sammenhæng mellem forældrenes økonomiske status og børns status, hvilket forstærker den vedvarende ulighed i samfundet.

Omfordelingsforanstaltninger

For at reducere opsparingsraten og øge forbrugernes efterspørgsel er der fremsat flere forslag. Disse omfatter omfordeling fra rig til fattig for at give lavere indkomstgrupper mere finansiel fleksibilitet, samt reduktion af "forsigtig opsparing". Sidstnævnte kunne opnås gennem foranstaltninger til at mindske frygten for arbejdsløshed. Der diskuteres også en forhøjelse af nettoerstatningsgraden for dagpenge fra 55 til 70 procent.

• Wiedereinführung von Vermögen- und Erbschaftssteuern
• Erhöhung der Kapitalertragssteuer auf 30 Prozent zur Generierung von 560 Millionen Euro pro Jahr
• Steuererhöhungen für Unternehmen sowie der Abbau von Einmalzahlungen und Subventionen

Diskussionen om social ulighed og viljen til at tage skridt til at mindske den får stor betydning i de kommende år. Forbindelsen mellem økonomiske ressourcer og social mobilitet er tydelig og kræver en fælles indsats på politisk og socialt plan.

Samlet set giver de aktuelle tal om opsparingsraten i Østrig og de tilhørende analyser et klart indtryk af, hvor dybt forankret uligheden er i fordelingen af ​​indkomst og formue i forskellige samfund. Økonomisk status påvirker ikke kun forbrugsbeslutninger, men bidrager også til at forværre sociale uligheder. Dette er et globalt problem, som kræver en nytænkning af den økonomiske og sociale politik.

Yderligere information om emnerne opsparingssatser og social ulighed kan findes på sn.at og bpb.de.