Putins olieaftale i fare: Indien og Kina vender sig væk!

Putins olieaftale i fare: Indien og Kina vender sig væk!

De seneste amerikanske sanktioner mod de russiske olieraffinaderier Rosneft og Lukoil repræsenterer et betydeligt tilbageslag for den russiske økonomi. USA's præsident, Donald Trump, har annonceret foranstaltningerne til at reducere Ruslands olieindtægter, som bruges til at finansiere krigen i Ukraine. Disse sanktioner foruroliger vigtige handelspartnere i Rusland, især Indien og Kina, som tidligere importerede betydelige mængder russisk olie. Højt Merkur Det kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for Rusland.

Indiske raffinaderier, herunder Reliance Industries og statsejede virksomheder som Indian Oil Corp, planlægger at reducere eller helt stoppe deres import af russisk olie. Dette kommer på baggrund af Trumps trusler om sekundære sanktioner mod lande, der fortsat modtager russisk olie. Disse sanktioner kan resultere i betydelige sanktioner for at gøre forretninger med sanktionerede lande, hvilket presser Indien og Kina til at genoverveje deres afhængighed af russisk olie. Indisk olie udgjorde omkring 60 % af Ruslands olieimport før sanktioner, hvilket beløb sig til næsten 2,2 millioner tønder om dagen i første halvdel af 2025.

Indvirkning på Indien

Indien havde set en dramatisk stigning i sine oliekøb fra Rusland i 2024, fra 0,1 millioner tønder dagligt i 2021 til 1,9 millioner tønder i 2024. Alligevel understreger Indien, at det ønsker at beskytte sin energisikkerhed og økonomiske suverænitet og kritiserer Vesten for hykleri, mens EU fortsætter med at importere russisk energi. Højt Fokus Indien vil gennemgå sin olieimport fra Rusland i de kommende måneder og kan se på alternativer fra Brasilien og Mellemøsten.

Trump har tidligere indført told på indiske importvarer knyttet til oliehandel med Rusland. Disse nye afgifter kan tilføje op til 11 milliarder dollars til Indiens olieregning. På trods af bølgerne af sanktioner kan Indien tage op til et år for fuldt ud at reducere sin afhængighed. Indien påtager sig en afgørende rolle i denne situation, da et pludseligt fald i russisk olieimport kan presse de globale priser op.

Situationen i Kina

På den anden side suspenderer kinesiske statsejede virksomheder som PetroChina og Sinopec også indkøb af russisk olie. Kina importerer i øjeblikket omkring 1,4 millioner tønder om dagen, hovedsageligt fra uafhængige raffinaderier. Alligevel er det uklart, i hvilket omfang Kina vil justere sine oliekøb, da det kan blive undtaget fra de nye amerikanske tiltag – et faktum, der ville styrke landets forhandlingsstyrke. Kinesiske banker viser også stigende modvilje mod at gøre forretninger med Rusland, hvilket kan føre til uigennemskuelige løsninger.

Analytikere advarer om, at en markant reduceret eksport på 5 millioner tønder om dagen fra Rusland kan føre til en kraftig stigning i oliepriserne til så meget som $110-120 per tønde. Dette vil ikke kun få konsekvenser for den russiske økonomi, men kan også føre til en generel stigning i inflationen, som allerede skønnes til 15-20 %. Den russiske regering under Vladimir Putin reagerer på sanktionerne ved at fremstille konsekvenserne som alvorlige, men ikke alt for skadelige for økonomien.

I betragtning af denne udvikling er det stadig at se, hvordan Rusland vil reagere på det vestlige sanktionspres, og om USA kan give efter for sine sanktionsforpligtelser over for Indien. daglige nyheder rapporterer også om de stigende oliepriser, som bliver yderligere drevet af de nye sanktioner.