Putins våbengalskab: økonomisk vækst på bekostning af fred!

Putins våbengalskab: økonomisk vækst på bekostning af fred!

Den 25. maj 2025 sluttede fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland igen uden held, og det eneste bemærkelsesværdige fremskridt forblev en fangeudveksling. Mens konflikten fortsætter, er udsigterne til en våbenhvile svage. De militære aktiviteter i begge lande påvirker ikke kun deres respektive økonomier, men også den globale økonomi.

Krigsøkonomien blomstrer i Rusland, hvilket bidrager til stabiliteten i landet. Ifølge en nylig rapport fra fr.de steg Ruslands bruttonationalprodukt (BNP) med omkring fire procent i 2024, understøttet af en betydelig stigning i militærudgifterne. Det forbrug steg 41,9 procent til anslået 145,9 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring 6,7 procent af BNP. Janis Kluge fra Science and Politics Foundation beskriver disse høje udgifter som en "økonomisk stimuluspakke" for den russiske økonomi.

Økonomiske udfordringer i Rusland

Marc DeVore og Alexander Mertens analyserer, at høje militærudgifter øger beskæftigelsen og væksten på kort sigt, men ses som uholdbare på lang sigt. Statsforsker Pavel Luzin forklarer, at den russiske ledelse har manøvreret sig selv ind i en blindgyde med et stort militærbudget. Denne tilgang kræver en aggressiv udenrigspolitik og har potentiale til at være destabiliserende, især hvis krigen slutter, og mange veteraner og forsvarsarbejdere bliver arbejdsløse.

En afslutning på krigen kan få en alvorlig indvirkning på den russiske økonomi. Historiske eksempler viser, at tilbagevenden af ​​mange demobiliserede soldater og arbejdsløshed blandt forsvarsarbejdere kan forårsage politisk ustabilitet. Derudover skrumper landets civile økonomi, da høje lønninger i forsvarsindustrien tiltrækker efterspørgsel efter arbejdskraft og forsømmer andre sektorer.

Konfliktens globale virkning

Indvirkningen af ​​Ruslands krig på Ukraine er dog ikke begrænset til Rusland. Den globale økonomi, især Tyskland, lider markant under øgede energipriser, høj inflation og mangel på korn. Prisstigningen blev fremskyndet af krigen og de tilhørende forsyningsflaskehalse, som førte til et fald i forbrug og investeringer i Tyskland. Inflationen stiger, og folk bliver tvunget til at spare penge.

Konflikten har også fået EU's energiimport fra Rusland til at falde markant, hvilket har lagt et yderligere pres på den europæiske økonomi. Vesteuropæiske lande har oplevet drastiske prisstigninger på grund af et stop i leveringen af ​​naturgas fra Rusland, hvoraf nogle er faldet, men ofte ikke er blevet videregivet til forbrugerne. Usikkerhed om investeringer har fået mange virksomheder til at begrænse udgifterne.

På trods af disse udfordringer modtager Ukraine omfattende økonomisk støtte fra Vesten, hvor USA er den største støtte, efterfulgt af EU. Denne bistand er afgørende for at opretholde ukrainsk økonomisk stabilitet under den igangværende konflikt.