Suche
Mein Konto
Russiske virksomheder er afhængige af håb: en nedsættelse af styringsrenten i sigte!
Diskussionen om styringsrentenedsættelser i Rusland og euroområdet: økonomiske perspektiver og inflationseffekter analyseret.
Russiske virksomheder er afhængige af håb: en nedsættelse af styringsrenten i sigte!
Den 5. juni 2025 vil russiske og europæiske økonomiske aktører tage fat på presserende spørgsmål om pengepolitik og inflation. Alexander Shokhin, formand for den russiske Union of Industrialists and Entrepreneurs (RSPP), udtrykte optimisme over muligheden for en central rentenedsættelse. Han pegede på både makroøkonomiske og subjektive argumenter for en lavere rente. Iværksættere i Rusland håber på en rentenedsættelse på det næste møde i centralbanken, der er planlagt til den 6. juni.
Shokhin vurderer, at en styringsrente på 19 til 20 procent er optimal og advarer mod de negative effekter af en for høj rente på økonomien. En reduktion af styringsrenten til 19 procent kan hjælpe med at stabilisere vækstraterne og minimere risikoen for misligholdelser og konkurser. Derudover kunne der spares budgetmidler, der kunne bruges til vigtige støtteforanstaltninger.
Inflationsudviklingen i Rusland
I øjeblikket ser prognoserne for den russiske økonomi en positiv indvirkning på nøgletal som følge af en stram pengepolitik. Bank of Russia bemærkede, at denne politik bidrog til en styrkelse af rublen i første kvartal af 2025. Samtidig faldt den gennemsnitlige inflation til 8,3 procent i denne periode. Økonomiminister Maxim Reshetnikov advarede dog om en forestående afmatning i økonomien. For at opnå en BNP-vækst på 3 procent er en lempelse af pengepolitikken afgørende.
Opbremsningen i vækstraten i forbrugerefterspørgslen og faldet i produktionen i mange realsektorer øger behovet for at sænke styringsrenterne. I lyset af disse udfordringer er der interesse i at tilpasse rentepolitikken ikke kun ud fra et erhvervsmæssigt perspektiv, men også af bredere økonomiske årsager.
Europæisk rentepolitik og inflation
Inflationen i euroområdet steg dog til tider over 10 % i 2022, hvilket til dels skyldtes produktions- og leveringsstop under corona-pandemien og Ukraine-konflikten. Fagforeninger kræver høje lønstigninger på grund af inflation, hvilket kan øge prispresset. ZEWs Friedrich Heinemann advarede om, at Tyskland kunne stå over for stagflation i 2024, hvilket indebærer minivækst med høj inflation.
Overordnet står det klart, at både det russiske og europæiske økonomiske landskab står over for udfordringer, der blandt andet er præget af inflation og den nødvendige tilpasning af pengepolitikken. Centralbankernes næste skridt kan være afgørende for at stabilisere det økonomiske klima.