Ruslands stålindustri på randen: Hvor er hjælpen til 600.000 arbejdspladser?
Ruslands stålindustri står over for kriseudfordringer: Høje styringsrenter og et fald i eksporten truer arbejdspladser og produktion.

Ruslands stålindustri på randen: Hvor er hjælpen til 600.000 arbejdspladser?
Ruslands stålindustri er i en alarmerende tilstand. Produktionsnedskæringer og potentielle fabrikslukninger er allerede i horisonten, og det har en betydelig indflydelse på hele landets økonomi. Alexander Shevelev, lederen af en førende stålproducent, advarer om, at Rusland potentielt kan producere op til seks millioner tons mindre stål i 2025, omkring 10 procent af 2024-produktionen. Denne udvikling forværres af faldende indenlandsk efterspørgsel og stigende eksportomkostninger.
Ifølge de nuværende prognoser kan stålforbruget i Rusland falde fra 43 til 45 millioner tons til kun 39 millioner tons. Det skyldes især den høje inflation, der lige nu er på 9,9 procent, og de ekstreme styringsrenter på 20,0 procent. Disse renter belaster virksomhederne betydeligt, da de vanskeliggør investeringer og dermed dæmper den økonomiske vækst. Vladimir Putin har allerede opfordret til foranstaltninger til at sænke styringsrenterne, hvor den sidste justering fandt sted en smule i juni 2023.
Eksport i krise
Virkningerne af disse økonomiske forhold er alvorlige: Eksporten af stål, en nøgleindustri for Rusland, er faldet kraftigt i de seneste år. I 2023 var ståleksporten kun på 11,6 millioner tons, et fald på 27 procent i forhold til året før. I årene mellem 2015 og 2023 faldt eksporten med i alt 22,3 procent. Rusland var engang den tredjestørste ståleksportør i verden i 2017 og sendte 33,3 millioner tons til udlandet.
Omkring 600.000 mennesker er beskæftiget i den russiske stålindustri, som genererer omkring ti procent af landets eksportindtægter. Den høje arbejdsløshed i denne sektor kan få ødelæggende sociale konsekvenser, hvis virksomheder rent faktisk går konkurs. Mens regeringen overvejer at implementere skattelettelser og reguleringsjusteringer for at støtte stålindustrien, er det stadig uklart, om der vil være tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at yde effektiv bistand.
Et kritisk tidsvindue
Situationen er derfor ikke kun økonomisk kritisk, men også samfundskritisk. To højtstående embedsmænd advarede om, at væsentlige ressourcer i landet kunne løbe tør. Omstændighederne tvinger industrien til at tilpasse sig vidtrækkende forandringer, mens eksportmulighederne hænger i en tynd tråd på grund af den stærke rubel og højrentepolitik. Investeringsprogrammerne er allerede blevet skåret ned, hvilket sætter virksomhederne under endnu større pres.
Samlet set er fremtiden for den russiske stålindustri sårbar. For at reagere på udfordringerne har industrien ikke kun brug for strategiske tilpasninger, men også akut støtte fra regeringen.