Ruslands økonomi på randen: massekonkurser truer!

Ruslands økonomi står over for en forestående massiv stigning i virksomhedskonkurser. En central faktor er Vladimir Putins overgang til en krigsøkonomi, hvilket yderligere har forværret eksisterende problemer. Høj inflation tvinger den russiske centralbank til at hæve styringsrenten til 21 procent, mens prognoser tyder på, at den kan blive hævet til 25 til 30 procent i fremtiden.

Ved udgangen af ​​2024 betalte over 20 procent af produktionsvirksomhederne renter, hvilket udgjorde mere end to tredjedele af deres resultat før skat (EBIT). Derudover faldt udlån til nøgleindustrier med 30 til 50 procent i november og december 2024, mens låntagning på gældsmarkedet bliver stadig sværere. Eksperter advarer om en bølge af misligholdelser og gensidige misligholdelser.

Advarsler om konkurser i kulindustrien

I perioden mellem juli og september 2024 oplevede store og mellemstore virksomheder en forsinket betaling på 19 procent, og for små virksomheder var raten helt op til 25 procent. Igor Sechin, lederen af ​​Rosneft, kritiserede centralbankens finanspolitik for dens negative indvirkning på finansieringsomkostningerne. Shoppingcentre, forsvarssektoren og kulindustrien er særligt udsatte.

Forsvarsindustrien lider under vestlige sanktioner, der begrænser adgangen til vigtige komponenter, mens mangel på kvalificeret arbejdskraft lægger yderligere pres på industrien. Sergei Chemezov advarede om, at mange virksomheder kunne gå konkurs, hvis priserne forbliver på det nuværende niveau. Kulindustrien står også over for store stød på grund af faldende efterspørgsel, især fra Kina.

Ifølge rapporter faldt russisk kulimport med syv procent til 95,1 millioner tons i 2024. I den sammenhæng overvejer den russiske regering tiltag, der skal understøtte en mulig massekonkurs i kulindustrien. Ud over disse økonomiske udfordringer har sanktioner mod den russiske økonomi vist sig at have en stadig mere negativ indvirkning på kulproduktionen.

Før Ukraine-konflikten var den russiske økonomi en af ​​de tre største kuleksportører i verden. I 2021 var markedsandelen for russisk stenkul i EU-importen 46,7 procent, men siden 2022 har der været en EZ-kulembargo mod Rusland, som forbyder EU-stater at importere kul fra Rusland. Rusland har forsøgt at omdirigere sin kuleksport til Asien, hvor Kina dukker op som den vigtigste køber.

Men da Kina importerede rekordhøje 543 millioner tons kul i 2024, faldt den russiske kulimport også og måtte give rabatter for købere for at forblive konkurrencedygtige. Industrien registrerede et samlet tab på 91 milliarder rubler fra januar til september 2024, det højeste af alle sektorer. Analytikere vurderer, at problemerne i kulindustrien vil fortsætte i mindst to år, mens handelen med LNG og olie også kæmper på grund af vestlige sanktioner.

For kulindustrien betyder det, at nogle mineselskaber allerede har måttet lukke på grund af manglende salg. Ministeriet for økonomisk udvikling og den føderale skattetjeneste er blevet bedt om at støtte kæmpende minedrift, og Vneshekonombank kunne tage kontrol over nødlidende aktiver.