Sri Lanka er dybt inde i gældskrisen: En finansekspert analyserer baggrunden og de ansvarlige.

Sri Lanka er dybt inde i gældskrisen: En finansekspert analyserer baggrunden og de ansvarlige.

Ifølge en rapport fra taz.de,

Sri Lanka er dybt inde i en gældskrise, der er blevet værre i de sidste to år. Landets økonomi krympede med 7,8 procent, og fattigdomsraten steg til 25 procent. Sociologen Ahilan Kadirgamar ser hovedskylden for denne krise i den neoliberale udviklingsvej, der er sat af IMF og Verdensbanken.

Landets valuta, rupee, blev devalueret, hvilket fik mange importerede varer til at blive 80 procent dyrere. Folk har ikke længere råd til disse varer. Eludgifterne er tredoblet eller firdoblet for de fattigste. Regeringen er nu blevet enige om et lån på 2,9 milliarder dollars med IMF, men det kommer med betingelser som udgiftsnedskæringer og privatisering.

Sri Lankas gældskrise er tæt forbundet med forsyningskrisen og et prischok, der har ført til masseprotester. Præsident Gotabaya Rajapaksa måtte endda flygte fra protesterne i juli 2022. Kina spiller også en rolle i denne krise, da landet tidligere har finansieret mange projekter i Sri Lanka.

Gælden til Kina udgør dog kun omkring 13 eller 14 procent af udlandsgælden. Det meste af gælden består af kommercielle lån. Sri Lanka kæmper for at betjene denne gæld, hvilket efterlader landet over for en usikker fremtid.

Udviklingsfinansiering og den type projekter, der kommer fra Kina eller multinationale selskaber, har svigtet lande i det globale syd. Sri Lanka er et af de første lande, der har gennemgået denne gældskrise. Der er mulighed for, at lignende kriser kan opstå i andre lande.

Det er uklart, hvordan den globale orden vil udvikle sig i forhold til udviklingen i Brics-landene, såsom Indien og Kina, samt Verdensbankens reformplaner. Det er stadig at se, hvordan situationen i Sri Lanka vil udvikle sig, og hvilken indflydelse denne gældskrise vil have på andre lande.