Skatteplaner i krisen: Hvem betaler for pendlerfradrag og restauranter?

Skatteplaner i krisen: Hvem betaler for pendlerfradrag og restauranter?

Finansministeriet i Magdeburg står over for udfordringen med at vurdere de økonomiske konsekvenser af de planlagte skattelettelser, især forhøjelsen af ​​pendlergodtgørelsen og nedsættelsen af ​​momsen på mad i restauranter. En talskvinde for finansminister Michael Richter (CDU) forklarede, at pålidelige estimater kun vil være mulige, efter at de relevante føderale lovforslag er blevet fremlagt. Trods denne usikkerhed anses projekterne grundlæggende for at være nødvendige for at give Tyskland akut nødvendige vækstimpulser.

Der er dog ved at opstå modstand. Det oplyser ZDF at en undersøgelse fra "Süddeutsche Zeitung" viser massiv modstand fra forbundsstaterne mod de planlagte tiltag. Det kræves især, at den føderale regering selv finansierer de skattemæssige underskud som følge af disse lovændringer. Princippet "Den, der bruger, skal også betale", som det er formuleret af Miljøpartiets finanspolitiske ordfører i delstatsparlamentet, Olaf Meister, får stadig større betydning.

Politiske reaktioner og krav

Kritikken kommer fra forskellige forbundsstater. Den saksiske finansminister Christian Piwarz (CDU) udtrykker bekymring over, at den føderale regering forårsager reducerede indtægter for stater og kommuner gennem sine lovforslag. Berlins finansminister Stefan Evers (CDU) fremhæver den anstrengte budgetsituation, mens andre stemmer, såsom SPD-politikeren Andreas Dressel, vurderer forhøjelsen af ​​pendlergodtgørelsen som et "falskt incitament" og ikke ser en prioritering af momsnedsættelsen.

I Mecklenburg-Vorpommern understreges det, at godkendelse af lovændringen afhænger af den føderale regerings vilje til at kompensere for det deraf følgende indtægtstab. Det nuværende skatteestimat indikerer lavere indtægter end forventet, hvilket yderligere begrænser de føderale, statslige og lokale myndigheders økonomiske fleksibilitet. De planlagte skattelettelser skal derfor ikke kun ses som et økonomisk incitament, men også som en potentiel risiko for de kommunale budgetter.

Økonomisk påvirkning og prognoser

Den anslåede mangel på indtægter fra de to tiltag kan beløbe sig til omkring 23 milliarder euro over løbetiden, hvoraf omkring 12,5 milliarder euro er til stater og kommuner. De Grønne i Folketinget efterlyser derfor klare regler, der sikrer, at den økonomiske byrde, når skattelettelserne gennemføres, ikke væltes over på staters og kommuners i forvejen hårdt belastede budgetter.

Den føderale regerings egentlige mål om at reducere omsætningsafgiften på fødevarer i cateringindustrien til syv procent i 2026 er baseret på forudsætningen om økonomisk levedygtighed. Usikkerheden omkring fordelingen af ​​omkostninger og den manglende enighed om mulig omkostningsgodtgørelse fra den føderale regering tynger diskussionerne om skatteplanerne og rejser spørgsmål om fremtiden for den målrettede skattelettelse.