Mærkning af husdyrhold: forlængelse af fristen som en mulighed for praksis?

Mærkning af husdyrhold: forlængelse af fristen som en mulighed for praksis?

Koalitionen har udskudt fristen for implementering af husdyrmærkningsloven til 1. marts 2026, hvilket bliver mødt med lettelser fra både landbruget og Kødindustriforeningen (VDF). VDF's daglige leder Steffen Reiter siger, at den vundne tid skal bruges til at omlægge loven på en praktisk måde. Det, der er vigtigt, er den gennemsigtige præsentation af opdrætsforholdene gennem eksisterende systemer, som Animal Welfare Initiative (ITW) også bemærker.

Robert Römer, administrerende direktør for ITW, understreger behovet for at integrere private kontrolsystemer i statslige regler. Han anser de planlagte registrerings- og beviskrav for overflødige og opfordrer til, at forbuddet mod markedsføring af kød fra dyr fra lavere hold afskaffes for at muliggøre en mere fleksibel markedsanvendelse.

Landbrugets reaktioner

Interesseorganisationen for svineavlere i Tyskland (ISN) har opfordret til en grundlæggende revision af loven og ser et behov for reparationer i implementeringen og ulempen ved indenlandske varer. Bayerns landbrugsminister Michaela Kaniber betegner forlængelsen af ​​fristen som et positivt signal for en praktisk politik og understreger vigtigheden af ​​planlægningssikkerhed for landbruget.

I modsætning hertil kritiserede Dr. Zoe Mayer fra De Grønne skiftet skarpt og opfordrede til, at loven udvides til at omfatte cateringsektoren i den nærmeste fremtid. Det fremhæver behovet for pålidelig mærkning for bæredygtigt husdyrhold, som blev anbefalet af Borchert-kommissionen og Agriculture Future Commission.

Baggrund og udfordringer

Den 7. juni 2022 præsenterede Forbundsministeriet for Fødevarer og Landbrug (BMEL) de første planer for statslig dyreholdsmærkning. Dyrevelfærdsinitiativet har kommenteret disse planer og understreget, at niveauet "staldstald + plads" er afgørende for dyrevelfærden i Tyskland. Et tæt samarbejde mellem stat og erhvervsliv er nødvendigt for at effektivisere tilsynet med landbrugsdriften.

Et levedygtigt finansieringskoncept, der supplerer mærkningen og er bundet til markedet, er afgørende. Römer udtrykker bekymring for, at stabile omlægninger ikke kan gennemføres på kort sigt for mange landmænd. Derudover bør ITW-virksomheder, der allerede har gjort fremskridt inden for dyrevelfærd, tages passende hensyn til i mærkningen.

Kontrolmekanismerne bliver også sat på prøve. Selvom staten bør kontrollere virksomhederne, er det nødvendigt at inddrage eksisterende kontrolsystemer i økonomien. ITW-virksomheder inspiceres allerede to gange om året. Tilbage står en udfordring, at den tyske stat ikke kan inspicere virksomheder i udlandet, der deltager i dyreholdstilladelsen.

Dr. Alexander Hinrichs fra ITW påpeger, at det planlagte mærkningssystem afspejler status quo, og at der mangler en holdbar finansieringsmodel for omstillingen af ​​dyrehold. Finansieringen af ​​husdyrbrug og deres tilknytning til markedet er centrale spørgsmål, der skal afklares. Økonomien finansierer i øjeblikket ITW, som dækker 60 % af slagtesvin og 90 % af slagtekyllinger og kalkuner i niveau 2 af mærkningen af ​​det frivillige opdrætssystem.