Topledere advarer: AI-lovgivningen bringer Europas konkurrenceevne i fare!

Topledere advarer: AI-lovgivningen bringer Europas konkurrenceevne i fare!

Mere end 40 topledere i europæiske virksomheder har skrevet et åbent brev til Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen. I dette brev udtrykker de bekymring over de kommende regler om kunstig intelligens (AI) i Den Europæiske Union. Disse advarsler vedrører især reglernes kompleksitet, som kan bringe europæiske virksomheders konkurrenceevne i fare. Lederne opfordrer til, at implementeringen af ​​den nye AI-lov, kendt som AI-loven, udskydes med to år for at give virksomheder mere tid til at tilpasse sig, som f.eks. sueddeutsche.de rapporteret.

Blandt underskriverne af brevet er kendte virksomheder som Lufthansa, Mercedes-Benz og Philips. Disse kritikere fra tech-industrien beskriver AI-loven som bureaukratisk og anti-innovation. Ledernes bekymringer skal ses i en bredere kontekst: Mens EU-Kommissionen arbejder på en frivillig adfærdskodeks for grundlæggende modeller som GPT-4, Gemini eller Llama, som skulle være tilgængelig i august 2023, vokser bekymringen omkring virkningen af ​​sådanne reguleringer på de europæiske virksomheders innovative styrke.

AI-loven: Risici og muligheder

AI-loven har til formål at regulere kunstig intelligens omfattende ved at forbyde visse applikationer, der anses for at være uforenelige med europæiske værdier. Disse omfatter blandt andet social scoring og følelsesgenkendelse på arbejdspladsen. Ursula von der Leyen understreger, at denne reguleringsramme i sidste ende har til formål at øge Europas konkurrenceevne inden for kunstig intelligens. Samtidig udtrykker Emmanuel Macron også bekymring for, at foranstaltninger, der er for strenge, kan føre til, at Europa kommer bagud i forhold til internationale konkurrenter, som det fremgår af en supplerende rapport af faz.net præsenteres.

En af de centrale intentioner med AI-loven er at øge offentlighedens tillid til AI-applikationer. Dette har til formål at skabe en konkurrencefordel for den europæiske økonomi. Ikke desto mindre viser undersøgelser, at europæiske AI-udbydere kun er svagt placeret i generativ AI sammenlignet med amerikanske konkurrenter som OpenAI/Microsoft, Google og Meta. Udbydere som Mistral AI er i midten, mens Aleph Alpha er holdt op med at udvikle sin egen sprogmodel.

Regulatoriske hindringer og deres virkninger

Virksomheder, der ønsker at bruge generativ kunstig intelligens, skal udvikle nye færdigheder og positionere sig som operatører. Uklare krav til uddannelsestiltag kan føre til, at virksomheder tøver med at bruge AI i tide. AI-loven udgør derfor lignende risici for konkurrenceevnen som den generelle databeskyttelsesforordning (GDPR). Ifølge en Bitkom-undersøgelse opfattes juridiske begrænsninger og databeskyttelseskrav som betydelige forhindringer.For at dæmpe virksomheders frygt for regulatoriske konsekvenser anbefales en pragmatisk tilgang til AI-loven; Dette kunne omfatte kortere uddannelseskurser og færre bureaukratiske krav til små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

I forbindelse med denne udvikling bliver det klart, at kunstig intelligens ses som en stor mulighed for økonomien. Alligevel er der stadig betydelige udfordringer, især for europæiske udbydere, som vil kæmpe for at indhente amerikanske teknologigiganter. AI-loven bevæger sig derfor i et spændingsområde mellem den nødvendige beskyttelse af innovation og muliggørelsen af ​​blomstrende konkurrence.