Trumps tvivlsomme plan: svække dollaren, redde industrien?

Trumps tvivlsomme plan: svække dollaren, redde industrien?

USA's præsident, Donald Trump, forfølger en kontroversiel plan om at svække dollaren for at styrke den indenlandske industri. Denne plan, kendt som Mar-a-Lago-aftalen, blev designet af Stephen Miran, formand for Trumps økonomiske rådgivende råd. Miran hævder, at dollarens status som verdens reservevaluta lægger en byrde på den amerikanske økonomi og bidrager til afindustrialisering. Høj efterspørgsel efter dollaren fører til en stigning i dens værdi, hvilket gør amerikanske varer dyrere og forårsager handelsunderskud. Som reaktion på denne udvikling flytter mange amerikanske producenter produktionen til udlandet, hvilket igen bringer arbejdspladser i fare.

Forholdet mellem dollaren og handelsunderskuddet er dog mere komplekst, end Miran gør det til. Udenlandske investorer holder amerikanske statsobligationer for at stabilisere deres valutakurser, men undgår ofte at investere i andre amerikanske aktiver. Historisk set havde dollaren ingen negativ indvirkning på den amerikanske løbende konto som reservevaluta i 1960'erne til 1970'erne. Årsagerne til underskuddet på de løbende poster er også forskellige; de afhænger blandt andet af forholdet mellem national opsparing og investeringer.

Udfordringerne ved Mar-a-Lago-aftalen

I 2024 var det amerikanske budgetunderskud på 6,4 % af BNP, mens underskuddet på de løbende poster var mindre end 4 %. Mirans plan betragtes som mangelfuld, fordi dollaren blot er en af ​​mange faktorer, der bidrager til handelsunderskud. At lukke budgetunderskuddet kunne være lettere end en handelskrig, men det vil kræve politisk handling i Kongressen. På trods af det høje niveau af automatisering er styrken af ​​den amerikanske økonomi fortsat en attraktion for internationale investorer.

Kritikken af ​​Trumps tilgang forstærkes af aktuelle økonomiske tendenser og globale politiske udviklinger. Kina er for eksempel anklaget for at forvrænge den globale kapitalallokering gennem offentlige politikker, der skaber for store besparelser. Manglen på social sikring og underudviklede kredit- og opsparingsinstrumenter i Kina tvinger husholdningerne til at spare mere op, mens virksomhedernes overskud nyder godt af faldende arbejdskompensation.

Globale implikationer og fremtidsudsigter

Den kinesiske regerings strategier til at påvirke kapitalallokering gennem statsejede virksomheder og offentlige tilskud har betydelige konsekvenser for international handel og den amerikanske økonomi. Hertil kommer, at amerikansk handelspolitik ofte tilgås med doktrinen om 'gensidighed', som har til formål at anvende handelspartnernes tariffer på amerikanske produkter i spejlbillede. Det hævdes, at specifikke tariffer afhængigt af elasticiteten i efterspørgslen efter importerede varer er nødvendige for ikke at øge forbrugerpriserne.

I den nuværende multipolære verden kan udhulingen af ​​dollaren som den primære reservevaluta stride mod amerikanske interesser på lang sigt og destabilisere det globale finansielle marked. Hovedpersonerne i nye toldforanstaltninger ser også disse toldsatser som et middel til at kontrollere udenlandsk eksport og reducere skattebyrden for amerikanske borgere. Denne tilgang kan dog være vildledende og rejser spørgsmålet om, hvorvidt den bevidste svækkelse af dollaren rent faktisk vil styrke den amerikanske industri, eller om den vil vise sig selvødelæggende.

Overordnet set mangler det at se, hvordan Mar-a-Lago-aftalen og de tilhørende økonomiske politikker vil påvirke den amerikanske økonomi og den internationale handelssituation. Udfordringer på den globale arena og det skiftende økonomiske miljø kræver innovative svar og bæredygtige politikker.