Formuefordeling i eurozonen: Hvordan de superrige bliver rigere

Formuefordeling i eurozonen: Hvordan de superrige bliver rigere

Ifølge en rapport fra www.sueddeutsche.de, er velstanden meget ulige fordelt i den monetære union. De rigeste ti procent af husholdningerne ejer 56 procent af den samlede nettoformue, mens den rigere halvdel af husholdningerne kun ejer fem procent. De samlede aktiver i den monetære union udgør nu omkring 60 billioner euro, hvilket svarer til en stigning på 29 procent eller 13,7 billioner euro over de seneste fem år. I denne periode er uligheden i formuefordelingen faldet minimalt, hovedsageligt på grund af fast ejendoms præstationer.

Den Europæiske Centralbanks langsigtede nulrentepolitik udløste et kraftigt byggeboom, som kun husholdninger, der havde råd til et realkreditlån, nød godt af. Som følge heraf har boligejerne set deres formue stige med omkring 27 procent over de seneste fem år, mens lejere kun har oplevet en stigning på 17 procent. Den gennemsnitlige nettoformue steg med omkring 40 procent til 150.000 euro.

Samlet set viser Den Europæiske Centralbanks undersøgelse, at fordelingen af ​​velstanden i euroområdet er anderledes. I Spanien og Portugal ejer markant flere mennesker deres egen bolig end i Tyskland og Østrig, hvilket betyder, at væksten i velstanden i disse lande var højere. Bundesbank tilføjede i sin undersøgelse fra 2023, at de rigeste ti procent af husholdningerne i Tyskland ejer 56 procent af de samlede nettoaktiver, mens den rigere halvdel af husholdningerne kun ejer tre procent.

Denne ulighed i formuefordelingen kan have vidtrækkende effekter på markedet og den finansielle industri. For eksempel kan ulige fordeling føre til lavere efterspørgsel, fordi husholdninger med lavere formue har færre økonomiske ressourcer. Dette kan påvirke forbrug, investeringer og i sidste ende økonomisk vækst. Ydermere kan det også have politiske implikationer, da social ulighed ofte fører til utilfredshed og politisk ustabilitet. Det er derfor vigtigt at træffe foranstaltninger til at mindske uligheden i velstanden i euroområdet og styrke den økonomiske og sociale samhørighed.