Vækst i øst: Polen og Kroatien overhaler Østrig!

Vækst i øst: Polen og Kroatien overhaler Østrig!

Den økonomiske situation i Europa viser tegn på langsom, men stabil vækst, især i visse regioner i Central-Østeuropa. Højt Pressen Der er en positiv udvikling i Kroatien, Polen og Tjekkiet, mens Østrig som det eneste EU-medlem vil opleve en nedgang på -0,3 % i 2025. Disse forskellige tendenser inden for EU afspejles også i Europa-Kommissionens 2024-forårsprognose.

I 2024 forventes væksten i BNP at være moderat i EU på 1,0 % og i euroområdet på 0,8 %. Vækstprognoserne stiger til 1,6 % i EU og 1,4 % i euroområdet i 2025. Denne stabilitet kommer på trods af højere geopolitiske risici og en stagnerende økonomi i Tyskland, som kun vil komme sig langsomt på grund af usikkerheder EU-repræsentation rapporteret.

Økonomiske højdepunkter i Central Østeuropa

Polen skiller sig ud som EU's sjettestørste økonomi med en forventet BNP-vækst på 3,3 %. De positive indikatorer i Polen omfatter et stort hjemmemarked, høje investeringsvolumener og stabil inflation på 3,6 %. Dette er forbundet med en bemærkelsesværdig arbejdsløshed på kun 2,8 %, hvilket betyder de facto fuld beskæftigelse. Kroatien følger efter med en estimeret vækst på 3,2 %, understøttet af robust privatforbrug og EU-finansiering. Tjekkiet har en stabil indenlandsk økonomi, hvor den negative handelsbalance kompenseres af indenlandsk forbrug.

• Wachstumsaussichten:
  • Polen: 3,3%
  • Kroatien: 3,2%
  • Tschechien: Stabil, positive Trends durch Binnenkonsum

I modsætning hertil har Ungarn et "usikkert forretningsmiljø", der fører til vækst under gennemsnittet. Selvom den private forbrugermagt udvikler sig positivt, udviser virksomhederne tilbageholdenhed i deres investeringer. Et andet aspekt er Ungarns anti-EU-kurs, som førte til, at vigtige EU-midler blev givet afkald på. Ikke desto mindre forventes der en forventet BNP-stigning på 2,5 % for 2026, understøttet af et robust privatforbrug og forbedrede eksportudsigter.

Samlet økonomisk stabilitet

EU som helhed viser tegn på stabil økonomisk modstandskraft. Faldet i HICP-inflationen tyder på, at købekraften gradvist stiger igen med en prognose for inflation på 2,7 % i 2024, faldende til 2,2 % i 2025. Denne udvikling betragtes som positiv, især set i lyset af det økonomiske opsving efter de seneste års udfordringer.

Behovet for at øge konkurrenceevnen og modstandskraften understreges af forskellige EU-repræsentanter. Disse udfordringer afbødes dog ved at forbedre beskæftigelsesfrekvensen og stabilt privatforbrug, mens den gennemsnitlige arbejdsløshed var 6,0 % i 2023.

Samlet set peger udsigterne for 2025 på en langsom, men støt forbedring af den økonomiske situation i EU. Mens nogle lande stagnerer eller oplever svind, viser andre som Polen og Kroatien gennem deres positive økonomiske indikatorer, at der også er betydelige vækstmuligheder inden for EU.