Suche
Mein Konto
Værnepligtsdebat: Eksperter advarer om drastiske konsekvenser for økonomien!
Debatten om genindførelse af værnepligten har betydning for økonomien og udbuddet af faglærte i Tyskland.
Værnepligtsdebat: Eksperter advarer om drastiske konsekvenser for økonomien!
Der er i øjeblikket en intensiv debat i Tyskland om genindførelse af den obligatoriske værnepligt, som blev suspenderet i 2011 under fredstid. Mens Unionen kæmper for en tilbagevenden til den obligatoriske værnepligt, går andre fraktioner i Forbundsdagen, bortset fra venstrefløjen, også delvist ind for det. I denne sammenhæng arbejder forsvarsminister Boris Pistorius på at indføre frivillig militærtjeneste for at øge Bundeswehrs personelstyrke. Der mangler dog et samlet koncept, da SPD under koalitionsforhandlingerne insisterede på frivillig tjeneste, mens Unionen krævede et obligatorisk tjenesteår for mænd og kvinder.
I den forbindelse udtrykte Marc F., en 23-årig tagdækkersvend fra Oberfranken, sit ønske om at aftjene værnepligt. Hans arbejdsgiver kæmper mod manglen på faglærte, da to stillinger i øjeblikket er ubesatte - en situation, der er udbredt i byggebranchen. Næsten 2.500 byggefirmaer søger nye medarbejdere, blandt andet på grund af boomer-generationens pensionering. Holger Schäfer, arbejdsmarkedsekspert, forklarer, at indvirkningen på arbejdsmarkedet i høj grad afhænger af antallet og varigheden af soldater, der udkaldes. Med 20.000 udnævnte rekrutter ville virkningen næppe være mærkbar; Der kan dog mangle omkring 700.000 unge, hvis hele årgange bliver indkaldt.
Bundeswehrs udfordringer
Bundeswehr mangler i øjeblikket omkring 100.000 soldater til at sikre det nødvendige forsvarsberedskab inden 2029. Diskussionen om værnepligt er drevet af sikkerhedspolitiske udviklinger i Europa, som den russiske trussel. Ser man på situationen i andre lande, har stater som Sverige og Letland genindført værnepligt efter ændringer i sikkerhedspolitikken. Differentieringen af politiske meninger i Tyskland er tydelig, da AfD opfordrer til en tilbagevenden til traditionel værnepligt, mens andre partier forfølger nye koncepter.
Den sociale dimension af reklamepligten vises også: En eventuel indførelse af et nyt samfundstilbud vil kunne aflaste klinikker, daginstitutioner og plejehjem. Ifølge professor Panu Poutvaara fra Ifo-instituttet kunne genindførelse af den obligatoriske værnepligt være mere omkostningseffektivt for statsbudgettet, men indebærer risici ved at forsinke uddannelse og komme ind på arbejdsstyrken. Poutvaara foreslår, at frivillig tjeneste er at foretrække, så længe reservestørrelsen ikke er mere end en fjerdedel af en alderskohorte.
Økonomiske effekter og økonomiske omkostninger
Genindførelse af værnepligten har potentielle økonomiske omkostninger. Et scenarie skabt af Poutvaara viser indvirkningen på bruttonationalindkomsten, som kan falde ind under følgende antagelser:
| scenarie | Snart bliver jeg privat skovklædt | Fald i bruttonationalindkomsten |
|---|---|---|
| 5 % | – 4 milliarder euro | – 3,4 milliarder euro |
| 25 % | – 20 milliarder euro | – 17,1 milliarder euro |
| 100 % | – 79 milliarder euro | – 69,7 milliarder euro |
Forskere advarer også om, at hvis der er et drastisk fald, vil Tyskland være nødt til at optage lån i udlandet. Dette er i sammenhæng med de forfaldne forhold i mange barakker og tanke, hvis renovering kræver tocifrede milliardinvesteringer.
Den politiske debat om værnepligten er fortsat anspændt, da behovet for et velpositioneret militær og håndteringen af manglen på kvalificeret arbejdskraft samtidig skal løses. Hvorvidt tilbagevenden til værnepligten rent faktisk vil give svar på udfordringerne skal vise sig.