Suche
Mein Konto
Erhvervslivet kæmper for obligatorisk værnepligt: fokus på kvinder og migranter!
Artiklen fremhæver den aktuelle debat om genindførelse af værnepligt i Tyskland, som efterlyses af førende økonomiske eksperter for at bekæmpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og sikre forsvarskapacitet. Fordelene og udfordringerne, især for kvinder og migranter, diskuteres også.
Erhvervslivet kæmper for obligatorisk værnepligt: fokus på kvinder og migranter!
Diskussionen om at genindføre værnepligten i Tyskland er blevet mere intens, især i lyset af manglen på faglært arbejdskraft, som anses for et af de største problemer for tyske virksomheder. Ledere fra forskellige sektorer støtter i stigende grad ideen som en måde at sikre både fred og frihed midt i geopolitiske spændinger, især med Rusland. Oliver Zander, leder af arbejdsgiverforeningen Gesamtmetall, understreger, at Bundeswehr ikke kun kan stole på frivillige for at øge antallet af tropper fra 180.000 til 260.000 soldater og også sikre forsvarskapaciteten i en nødsituation til over 400.000 soldater. Billede rapporterer, at Zander understreger behovet for at sætte økonomiske interesser foran kravene om værnepligt.
Et andet argument fra Zander er, at værnepligten er økonomisk mere gavnlig på lang sigt end militære konflikter. Christoph Ahlhaus, leder af mellemstore virksomheder, støtter også dette initiativ og slår fast, at økonomien nyder godt af unge værnepligtige, som uddannes af Bundeswehr og derefter arbejder i den civile sektor. Zander opfordrer også til en forfatningsændring, der også vil give kvinder mulighed for at tjene. Et andet aspekt af hans krav omfatter migranters engagement, som har erhvervet tysk statsborgerskab til deres nye hjemland gennem militær og alternativ tjeneste.
Politiske perspektiver og alternativer
Forsvarsminister Boris Pistorius, der støtter en model svarende til det svenske system, har også udtalt sig i de aktuelle debatter. I Sverige er hver ung - både kvinder og mænd - udnævnt, og kun en del af dem udfører faktisk grundlæggende værnepligt. Denne metode, som har været i kraft igen siden 2018, kræver dog også, at der gennemføres politisk flertal i Tyskland. reservistforeningen påpeger, at Eva Högl, den tyske forbundsdags værnemagtskommissær, er imod traditionel værnepligt, men er åben for alternative modeller.
Patrick Sensburg gør også en væsentlig pointe om, at Tyskland ikke ville være i stand til at opretholde sin forsvarskapacitet uden værnepligt. Han kritiserer Bundeswehrs målstyrke på 203.000 soldater som utilstrækkelig og er engageret i en omfattende diskussion om logistik og støtte. Professor Dr. Carlo Masala understreger, at der er et personaleproblem i Bundeswehr, og at en effektiv debat om værnepligt er afgørende. Han foreslår også at designe incitamenter til service for at gøre dem mere attraktive for unge mennesker.
Forbundsdagsmedlemmet Robin Wagener taler derimod imod genindførelsen af værnepligten, fordi han er overbevist om, at det ikke kan løse det eksisterende personaleproblem. Masala appellerer til samfundet om at udvikle bevidstheden om behovet for forsvar. Patrick Sensburg gentager vigtigheden af at forsvare værdierne frihed og velstand, mens kaptajn Jonas Hård af Segerstad, forsvarsattaché ved den svenske ambassade, foreslår at undersøge udfordringerne ved at genaktivere værnepligten.