Suche
Mein Konto
Økonomi under pres: reformer påkrævet – hvad planlægger regeringen?
Erhvervsrepræsentanter efterlyser reformer og lettelser i 2025-budgettet. Der er behov for hasteforanstaltninger mod mangel på kvalificeret arbejdskraft og stagnation i investeringer.
Økonomi under pres: reformer påkrævet – hvad planlægger regeringen?
Erhvervsrepræsentanter i Tyskland er i stigende grad utilfredse med holdningen fra den føderale regering, som primært fokuserer på højere udgifter i den aktuelle budgetdebat. Helena Melnikov, direktør for DIHK, gør det klart, at den planlagte nye gæld åbner op for økonomisk råderum, men også medfører et stort ansvar. Hun opfordrer til et "afgørende reformforløb" og en fremskyndelse af planlægnings-, godkendelses- og tildelingsprocedurerne. Derudover skal reduktionen af bureaukratiet drives hurtigt frem for at tilbyde den private sektor et bedre investeringsklima, da 90 % af alle investeringer i Tyskland kommer fra dette område.
Christoph Ahlhaus, administrerende direktør for BVMW, udtrykker også utilfredshed med den sort-røde koalitions økonomiske politik. Han opfordrer til en nedsættelse af skatterne, lettelser i energipriserne og omfattende velfærdsstatsreformer. I denne kritiske situation kræver Stefan Körzell fra DGB også, at fremtidige investeringer ikke må spilles ud mod velfærdsstaten. Han går ind for varige løsninger for at styrke de kommunale indtægter, for eksempel ved at indføre en formueskat og en mere retfærdig arveafgift.
Investeringer og samfundsansvar
Selvom DGB er grundlæggende positiv over for 2025-budgettet, som giver mulighed for investeringer for 116 milliarder euro, advarer det om mulige yderligere budgethuller, der kan opstå som følge af de nødvendige selskabsskattelettelser. Verena Bentele, formand for VdK, fremhæver de voksende huller i sundheds- og plejeforsikringer. Hun efterlyser en reform af gældsbremsen for at muliggøre langsigtede investeringer i velfærdssamfundet og modvirke voksende ulighed.
Ifølge IMK Mange af de ovenfor nævnte udfordringer kommer i forbindelse med et grundlæggende tab af økonomisk velstand i Tyskland. Penge- og finanspolitikken reagerede oprindeligt passende på prischok, men fra begyndelsen af 2023 er stigende pengepolitiske restriktioner og finanspolitiske reaktioner som følge af kendelsen fra den føderale forfatningsdomstol allerede tydelige. Denne udvikling har strammet finanspolitikken, mens økonomien fortsat er skrøbelig. Der er et presserende behov for reformer med hensyn til gældsbremsen for at forhindre stagnationstendenser i 2024.
Et andet kritisk punkt er behovet for socialt acceptabel og velstandsfremmende dekarbonisering. Fokus på CO2-priser og klimapenge pr. indbygger medfører risici og fordelingspolitiske problemer, hvorfor CO2-prisen bør indgå i et mere omfattende virkemiddelmiks. Arbejdsmarkedet er presset, da arbejdsløsheden stiger på kort sigt, mens der er risiko for mangel på faglærte på mellemlang sigt. Aktivering og uddannelse af arbejdere kræver langsigtede økonomiske ressourcer.
SPDs partileder Lars Klingbeil præsenterer tirsdag udkastet til budgetloven for 2025 i Forbundsdagen og præsenterer økonomiplanerne for de kommende år. Debatten skaber allerede en del kontroverser i Tysklands politiske og økonomiske landskab.