Toldsatserne falder, gælden stiger: Trump og den økonomiske krise i USA

Toldsatserne falder, gælden stiger: Trump og den økonomiske krise i USA

USA står over for en kompleks økonomisk situation præget af høj statsgæld og igangværende handelskonflikter. Donald Trump annoncerede for nylig toldsatser, der blev udskudt eller implementeret i sidste øjeblik. Toldsatserne på visse varer falder fra 145 % til 30 %, men en basistold på 10 % vil forblive på al import, ligesom branchespecifikke tariffer på biler, stål, aluminium, halvledere og eventuelt lægemidler. Eksperter advarer om, at disse tiltag kan reducere forbruget og føre til svag vækst. Walmart har for eksempel allerede annonceret, at de vil hæve priserne på grund af højere tariffer. Den gennemsnitlige effektive importtold i USA er nu 15 %, hvilket er seks gange højere end før Trump tiltrådte og repræsenterer en stor udfordring for forbrugerne.

Mens S&P 500-indekset er kommet sig siden begyndelsen af ​​året, er udsigterne til en stabiliseret økonomi usikre. Fed-formand Jerome Powell udtrykte bekymring over mulige permanente udbudschok og er uvillig til at sænke renten. I mellemtiden pådrager den amerikanske regering næsten 2 billioner dollars i ny gæld årligt, hvilket får den samlede gæld til at overstige den årlige økonomiske produktion. Moody's har nedgraderet USA's kreditvurdering, hvilket betyder, at landet har mistet topvurderingen fra alle tre store kreditvurderingsbureauer. Dette kan have en langsigtet negativ indvirkning på udenlandske investorers interesser, selvom USA stadig betragtes som en attraktiv destination for direkte investeringer, primært på grund af faldende skatter og et stort salgsmarked.

Indvirkningen af ​​handelskonflikten på euroområdet

Handelskonflikten mellem USA og Europa har ikke kun indflydelse på den amerikanske økonomi, men også på den europæiske økonomi. Den Europæiske Centralbanks (ECB) pengepolitik er påvirket af disse spændinger. For at styrke det europæiske forsvar er landene i eurozonen tvunget til at påtage sig hundredvis af milliarder i gæld. Dette øger risikoen for ekstreme reaktioner på obligationsmarkederne, især i stærkt forgældede lande som Italien og Frankrig.

Under eurokrisen i 2011/2012 steg renterne på statsobligationer, hvilket påvirkede investorernes tillid. For at undgå et lignende fald har ECB siden støttet obligationskurserne gennem omfattende opkøb. Den vigtigste styringsrente, indlånsrenten, er allerede sat ned fra 4,0 til 2,75 procent, og der forventes en yderligere nedsættelse på næste ECB-møde. Denne nedskæring kan være ledsaget af usikkerhed om en global toldkrig, der potentielt kan udløse en stigning i inflationen.

Rentebeslutninger og inflationsudsigter i euroområdet

ECB-præsident Christine Lagarde udtrykte bekymring over usikkerheden i inflationsudsigterne i euroområdet. Inflationen i Tyskland er i øjeblikket 2,3 procent og i eurozonen 2,5 procent, langt væk fra det mellemfristede mål på 2,0 procent. Flere ECB-medlemmer, herunder Isabel Schnabel, efterlyser en debat om et muligt stop for rentenedsættelser for at forhindre, at renten forbliver for lav og dermed fører til høj inflation og finansielle kriser på længere sigt. Presset på centralbankerne vokser på verdensplan, hvilket kan bringe de pengepolitiske beslutningstageres uafhængighed og stabilitet i fare.

Samlet set er den økonomiske situation fortsat anspændt i både USA og Europa, mens aktører på det finansielle marked nøje overvåger, hvordan politiske beslutninger i begge regioner vil påvirke det økonomiske miljø.