Fremtiden for EU's samhørighedspolitik: udfordringer og muligheder 2025!

Fremtiden for EU's samhørighedspolitik: udfordringer og muligheder 2025!

Den 14. juli 2025 vil Europa-Kommissionen fremlægge forslag til den flerårige finansielle ramme (MFF) og samhørighedspolitikken fra 2028. Disse forslag er særligt vigtige, da samhørighedspolitikken udgør næsten en tredjedel af hele EU-budgettet og derfor er afgørende for at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i medlemslandene. Målet er klart: regionale ubalancer bør mindskes, og EU-regionernes konkurrenceevne bør fremmes. DIHK rapporterer, at Europa-Kommissionen også vil behandle finansieringsplanernes indvirkning på nøgleområder som miljøbeskyttelse og klimamodstandsdygtighed i sine kommende forslag.

Drøftelserne om samhørighedspolitikkens fremtid drejer sig i øjeblikket primært om mulige økonomiske nedskæringer til fordel for forsvarsudgifter og overvejelser om en større centralisering af forvaltningen af ​​samhørighedsfondene. Denne centralisering vil kunne begrænse regionernes handlemuligheder og føre til mindre skræddersyede tiltag. Den høje administrative byrde ved at ansøge om midler fra programmer som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond (ESF) er også et nøglespørgsmål. Kravene til standardisering og digitalisering af procedurer er stigende for at sikre en effektiv, målrettet og ubureaukratisk anvendelse af midlerne.

Udfordringer og krav til samhørighedspolitikken

Behovet for en justering af indholdet af samhørighedspolitikken er ikke til at tage fejl af. Tilbagekomsten til klare kernemål, såsom skabelse af attraktive beliggenhedsforhold og investeringer i infrastruktur samt fremme af faglært arbejdskraft og uddannelsesforanstaltninger, anses for væsentlig. I en ånd af bæredygtig udvikling kræver det føderale miljøagentur, at mindst 30 % af MFF-midlerne bruges til klimabeskyttelse for at fremme konkurrenceevne og social tilfredshed og samtidig sikre et sundt miljø. Føderale Miljøagentur understreger, at denne målrettede orientering også er nødvendig for at tage hensyn til regionale karakteristika og for at udvide fremtidige emner såsom klimaneutralitet og biodiversitet.

I denne sammenhæng skal der tages højde for flere strategiske elementer: Der skal udvikles regionale overgangsplaner, der vedtager en deltagende tilgang for at sikre en mere retfærdig overgang for alle interessenter, især for arbejdere og fagforeninger. Det er vigtigt at undgå stiafhængigheder og udelukke uholdbare teknologier. Den retfærdige overgang sikrer, at befolkningen er aktivt involveret i transformationsprocesserne.

I de kommende måneder vil europæisk, national og regional politik intensivt forholde sig til EU-Kommissionens forslag. Forhandlinger med EU-parlamentet og Rådet følger, hvor en endelig aftale skal bekræftes enstemmigt af medlemslandene og ved flertalsafstemning i EU-Parlamentet. Det er alle aktørers ansvar ikke at tabe den kommercielle økonomis interesser af syne for at sikre balance mellem økonomisk vækst og sociale og økologiske mål.