Frygt og frygtpåvirkning: Hvordan økonomisk politik uden fattigdom skaber håb
I deres bog "Frygt og frygt. For en økonomisk politik der giver håb" kritiserer Marterbauer og Schürz, at neoliberal økonomisk politik specifikt udnytter folks frygt for at skabe bestemte adfærdsmæssige incitamenter. Et eksempel på dette er dagpenge, som kun udbetales i en begrænset periode og derefter reduceres til et minimum af sociale ydelser. Dette tvinger folk til at tage "elendige job" og skaber fattigdom for dem, der ikke kan finde nyt arbejde. I stedet går forfatterne ind for en økonomisk politik, der undgår frygt som et incitament og sætter folk i stand til at leve et frygtfrit liv gennem højere sociale ydelser, bedre sundhedspleje og bedre uddannelsesmuligheder. …

Frygt og frygtpåvirkning: Hvordan økonomisk politik uden fattigdom skaber håb
I deres bog "Frygt og frygt. For en økonomisk politik der giver håb" kritiserer Marterbauer og Schürz, at neoliberal økonomisk politik specifikt udnytter folks frygt for at skabe bestemte adfærdsmæssige incitamenter. Et eksempel på dette er dagpenge, som kun udbetales i en begrænset periode og derefter reduceres til et minimum af sociale ydelser. Dette tvinger folk til at tage "elendige job" og skaber fattigdom for dem, der ikke kan finde nyt arbejde.
I stedet går forfatterne ind for en økonomisk politik, der undgår frygt som et incitament og sætter folk i stand til at leve et frygtfrit liv gennem højere sociale ydelser, bedre sundhedspleje og bedre uddannelsesmuligheder. De opfordrer også til en begrænsning af de riges formue gennem en formueskat, en arveskat og et formueloft.
Forfatterne beregner, at en "nul fattigdomsstrategi" og bedre vilkår for lavtlønnede i Østrig ville koste omkring to milliarder euro om året, hvilket svarer til kun én procent af den årlige økonomiske produktion. Dette kunne finansieres gennem en formueskat på millionærhusholdningernes formue.
Forfatternes krav er politisk kontroversielle, men bogen byder på et interessant perspektivskifte. Det viser, at tingene ofte ser anderledes ud fra medarbejdernes perspektiv end fra virksomhedernes perspektiv.
Kilde: Ifølge en rapport fra www.deutschlandfunk.de
Læs kildeartiklen på www.deutschlandfunk.de