Brødpriserne skyder i vejret i Iran: Borgerne i oprør!

Brødpriserne skyder i vejret i Iran: Borgerne i oprør!

I Iran er befolkningen igen presset af drastisk stigende fødevarepriser. Den 14. juli 2025 rapporterede det statsdrevne nyhedsbureau Shargh, at regimet i Teheran har besluttet at stoppe de planlagte stigninger i brødpriserne indtil videre. Det sker på baggrund af en voksende økonomisk krise, som er præget af høje prisjusteringer på basisfødevarer. Men i flere provinser, såsom Razavi-Khorasan og Qom, er betydelige prisstigninger stille og roligt blevet gennemført, hvilket har skabt bekymring og vrede blandt befolkningen.

Bagerier i Teheran er blevet beordret til at bage brød til nuværende priser, da formanden for Teheran Guilds kammer, Hamidreza Rastgar, bekræftede udsættelsen af ​​prisplaner på grund af "særlige omstændigheder". I Razavi-Khorasan-provinsen steg priserne på subsidieret og semi-subsidieret brød med 42 til 52 procent, hvilket direkte påvirkede mange borgeres levebrød. I Mashhad koster Barbari-brød nu 3.000 toman, mens sangak-brød koster 5.200 toman.

Symbol på utilfredshed

Brød har enorm symbolsk betydning i Iran, især for arbejderklassen. Prisændringer opfattes ikke kun som en økonomisk byrde, men som et direkte angreb på millioner af menneskers levebrød. Historisk set har prisstigninger på brød ofte udløst social uro. Regimet er bevidst om eksplosiviteten og udfører en farlig balancegang mellem økonomisk pres og politisk stabilitet.

Derudover har de seneste prisstigninger på basisfødevarer som æg, ris og kød ført til protestdemonstrationer. Voldelige sammenstød brød angiveligt ud i den sydvestlige del af landet torsdag, hvor en moské blev sat i brand, og et supermarked blev plyndret. Sikkerhedsstyrkerne var dog i stand til at bringe situationen under kontrol.

Politiske toner i krisen

Demonstranterne kræver blandt andet præsident Ebrahim Raisis afgang, som de seneste uger har været udsat for hård kritik. Mange beskylder ham for ikke at kunne holde sit valgløfte om en hurtig afslutning på den økonomiske krise. Det er ingen hemmelighed, at Iran i lang tid har lidt under en alvorlig økonomisk og finansiel krise. Denne krise er blevet forværret af de amerikanske sanktioner, der blev pålagt, siden de trak sig ud af Wien-atomaftalen i 2018. Som følge heraf har Iran ingen adgang til sine bankkonti i udlandet, og dets nationale valuta, rialen, har mistet over 50 procent af sin værdi.

Regimet har besluttet en regional prisjusteringstilgang for at undgå store protester i hovedstaden. Analytikere siger, at regeringen sigter mod at holde udbredt utilfredshed over fødevarepriserne i skak. Presset for at reducere tidligere pålagte subsidier udgør imidlertid en udfordring, der alvorligt kan bringe den politiske stabilitet i fare.