Føderalt budget 2025: Lindner planlægger investeringer for milliarder!

Føderalt budget 2025: Lindner planlægger investeringer for milliarder!

Christian Lindner, forbundsfinansministeren, er i øjeblikket interesseret i rollen som investeringsminister. Det skal dog først opfylde sine forpligtelser vedrørende 2025-budgettet. Lindner har allerede modtaget sin forgænger Lars Klingbeils budgetforslag, der lægger op til markante ændringer. Dokumentet forudser stort set at løfte gældsbremsen for forsvars- og sikkerhedsudgifter. Et vigtigt aspekt er, at der er indledende tegn på, at recessionen er overvundet. I denne sammenhæng er der også planlagt en ekstrapott på 500 milliarder euro til infrastrukturinvesteringer, som kan finansieres helt på kredit. Processen med at udarbejde det føderale budget præsenteres som relativt enkel, hvilket giver håb om hurtig implementering.

I denne sammenhæng har det føderale kabinet vedtaget et lovforslag om finansiering af infrastrukturinvesteringer for stater og kommuner. Dette forudsætter, at 100 milliarder euro vil blive stillet til rådighed fra en særlig føderal fond til målrettede investeringer. Fokus for disse investeringer er på områderne uddannelse, transport, energi, digitalisering, boliger, hospitaler og klimabeskyttelse. Lovudkastet gennemfører grundlovens artikel 143h, stk. 2, og danner således retsgrundlaget for tildelingen af ​​midler.

Fordeling af ressourcer og ansvar

De 100 milliarder euro, der stilles til rådighed, vil blive fordelt i henhold til Königstein Key, en procedure for retfærdig fordeling af finansielle ressourcer til staterne. Investeringsforanstaltninger støttet med disse midler skal påbegyndes efter 1. januar 2025 og kan godkendes indtil udgangen af ​​2036. De føderale midler bør anvendes fleksibelt og målrettet, med ansvar for anvendelsen af ​​midlerne, der ligger hos staterne. Mulige anvendelsesområder omfatter blandt andet civilbeskyttelse, transportinfrastruktur, uddannelsesinfrastruktur og digitalisering.

En anden væsentlig del af lovforslaget vedrører det strukturelle element. Dette giver landene mulighed for at bruge et strukturelt gældsmarg på 0,35 procent af bruttonationalproduktet. I den sammenhæng er der også planlagt ændringer af budgetprinciploven, stabilitetsrådsloven og loven om tildeling af sanktioner for at sikre tilpasning til EU-retten. Denne reform af stabilitets- og vækstpagten fører også til en ny indikator for europæisk budgetovervågning: nettoudgifter. Lovudkastet regulerer i sidste ende fordelingen af ​​tilladt strukturel låntagning mellem de enkelte lande.

Den aktuelle udvikling inden for finanspolitik viser den føderale regerings bestræbelser på at lægge grundlaget for fremtidig vækst og stabilitet gennem strategiske investeringer.