Kinas økonomiske politik under pres: kritikere advarer om kollaps!

Kinas økonomiske politik under pres: kritikere advarer om kollaps!

Kinas økonomiske politik møder stigende kritik fra både internationale og indenlandske rækker. Et indflydelsesrigt partiblad satte for nylig spørgsmålstegn ved landets økonomiske strategier og vakte opsigt. Kritikken fokuserer på overkapacitet og ødelæggende priskrige i nøglebrancher. Disse omfatter især sektoren for solceller, lithiumbatterier og elektriske køretøjer.

De aggressive priskrige tvinger virksomheder til at gå på kompromis med kvaliteten. Dette hæmmer innovation og investeringer i forskning og udvikling. Sådanne foranstaltninger fører til massivt spild af sociale ressourcer og truslen om gældsætning, som i sidste ende kan bringe den langsigtede vækst i fare. Ud over økonomer udtrykte medlemmer af den kommunistiske ledelse også kritik af denne udvikling.

Kritik af regulering

De lokale myndigheder er også i skudlinjen. De bliver kritiseret for at regulere enten for lidt eller for meget. Reguleringer kan ikke følge med tempoet i den økonomiske udvikling. Ufuldstændige forholdsregler for virksomhedskonkurser forhindrer overudbuddet i at blive effektivt inddæmmet. Nogle lokale regeringer skaber kunstige økonomiske tilflugtssteder gennem præferenceskatter og subsidier.

Et andet punkt er afhængigheden af ​​eksport, som forstærkes af en svag indenlandsk efterspørgsel. Mange kinesiske borgere sparer op på grund af et svagt socialt sikkerhedsnet. Denne økonomiske situation minder i høj grad om de udfordringer, Japan oplevede i 1990'erne, som i sidste ende førte til betydelige gælds- og deflationsrisici.

Internationale spændinger

Kinas aggressive handelspolitik har nu skabt bølger internationalt, især i forholdet til USA og EU. EU's udenrigspolitiske chef Kaja Kallas advarer om de langsigtede virkninger af denne politik på europæisk sikkerhed og arbejdspladser. Den igangværende kritik kunne tyde på en nødvendig omlægning af den økonomiske politik for at sikre bæredygtig vækst.

På den globale scene har USA under præsident Trump indført en aggressiv handelspolitik med de såkaldte Liberation Day-told. Disse tariffer er ikke kun rettet mod Kina, men har en indflydelse på verdensplan. Udviklingslandene er særligt ramt af dette, samtidig med at USAID bliver afviklet. Kina på sin side intensiverer sin økonomiske tilstedeværelse i det globale syd. Kina forsøger at få indflydelse gennem toldfri markedsadgang, infrastrukturprojekter og investeringer i grønne teknologier.

Kinas 14. femårsplan understreger vigtigheden af ​​at modernisere traditionelle industrier såsom tekstiler og teknik. For at styrke sin egen økonomiske modstandskraft, forfølger Kina en strategi for selvforsyning og kontrol over globale værdikæder. Disse tiltag fører dog også til et strukturelt overudbud i mange sektorer, hvilket yderligere øger prispresset på udviklingslandene og blokerer deres industrielle udvikling.

Som reaktion på dette pres bruger lande som Indien, Brasilien, Argentina og Sydafrika handelsmodforanstaltninger for at beskytte deres indenlandske producenter. Disse stater forbinder i stigende grad kinesiske investeringer med forhold som teknologioverførsel og lokal værdiskabelse. Midt i disse spændinger åbner der sig nye politiske muligheder for, at landene i det globale syd kan optræde som uafhængige aktører.

EU står over for udfordringen med at positionere sig selv som et troværdigt alternativ til Kina og udvikle strategiske partnerskaber med det globale syd. Det kan få indflydelse gennem målrettet støtte til opbygning af industriel kapacitet og reguleringsinfrastruktur. Samtidig skal der udvikles fair handelspraksis og overvågningsinstrumenter i partnerlandene for at imødegå aktuelle globale udfordringer.

Et andet aspekt er den omhyggelige implementering af eksisterende instrumenter, såsom CO2-grænsejusteringsmekanismen, for at undgå utilsigtede handelshindringer. Udviklingslandene skal også omdefinere deres position mellem de store magtblokke, efterhånden som nye handlingsmuligheder åbner sig.

Overordnet set er Kinas økonomiske politik ved et afgørende vendepunkt, hvor dybe reformer kan være nødvendige for at imødegå både indenlandske udfordringer og internationale spændinger.