Tyskland bestemmer: Social retfærdighed kommer før frihed!
Den nuværende udtalelse om økonomisk politik i Tyskland viser, at social retfærdighed prioriteres frem for økonomisk frihed.
Tyskland bestemmer: Social retfærdighed kommer før frihed!
I Tyskland er social retfærdighed højt værdsat af befolkningen, som en ny undersøgelse viser. Hermann Binkert, leder af Insa, belyser resultaterne af disse undersøgelser og metoderne til meningsforskning i sin bog "How Germany Ticks. An Opinion Researcher Unpacks". Ifølge de undersøgelser, han præsenterer, ser 58 % af tyskerne social retfærdighed som vigtigere end økonomisk frihed, som kun 34 % af de adspurgte prioriterer. Dette viser en stærk offentlig interesse for socialpolitiske spørgsmål.
Det, der er særligt slående, er, at næsten halvdelen af de 18 til 29-årige (50 %) går ind for økonomisk frihed. Denne aldersgruppe giver en interessant kontrast til ældre befolkninger, hvor social retfærdighed prioriteres højt. I Østtyskland er der også et udtalt behov for social retfærdighed sammenlignet med Vesttyskland.
Politisk indflydelse på holdninger
Politisk placering har en væsentlig indflydelse på vælgernes meninger. En analyse af meningsmålingerne viser, at 76% af vælgerne fra Die Linke og 69% fra SPD beskriver sig selv som "mere socialistiske". 40 % af AfD-vælgerne ser også sig selv i en lignende position. I modsætning hertil identificerer 57 % af FDP-vælgerne sig som "mere kapitalistiske". Blandt CDU/CSU-vælgerne er andelen af dem, der ser sig selv som "mere socialistiske" eller "mere kapitalistiske", jævnt fordelt.
Derudover er der et betydeligt antal personer, som mener, at Grundlovskontoret kan blive misbrugt til politiske formål. Her er det 48 % af de adspurgte, hvor 74 % af AfD og 62 % af FDP-vælgerne tror på sådanne overgreb. Kun blandt De Grønne er der et relativt flertal, der anser dette misbrug for usandsynligt.
Social retfærdighed og demografiske faktorer
Undersøgelserne giver også data om indkomstfordeling og sociale forhold. Mens 45 % af lavtlønnede (indkomst under 1000 euro) rapporterer om helbredsproblemer, er tallet kun 76 % af de højere indkomster (4000 euro og mere). Ensomhed er også stærkt afhængig af indkomst: 47 % af lavtlønnede udtrykker frygt for ensomhed i modsætning til 32 % af højtlønnede. Dette fremhæver sammenhængen mellem indkomst, sundhed og socialt velvære.
Samlet set viser den aktuelle meningsforskning et klart billede: Social retfærdighed foretrækkes af et flertal af respondenterne i Tyskland, mens økonomisk frihed primært foretrækkes af yngre mænd og højere lønmodtagere. Disse resultater afspejler ikke kun sociale synspunkter, men illustrerer også kompleksiteten af det politiske landskab i Tyskland. Binkert advarer om, at resultaterne af meningsforskning ofte bliver sat spørgsmålstegn ved for tidligt, fordi det sociale miljø og algoritmer påvirker opfattelsen.