Tysklands befolkning går ind for statsregulering frem for det frie marked. Hvad det betyder for økonomien.

Tysklands befolkning går ind for statsregulering frem for det frie marked. Hvad det betyder for økonomien.

Ifølge en rapport fra amp2.handelsblatt.com,

Forbundsregeringens varmelov har ført til heftige debatter i Tyskland. Oprindeligt ville loven have fastsat, at kun varmepumper skulle være tilladt i nye installationer. Denne regulering blev dog svækket på grund af modstand. Diskussionen om varmeloven rejser det grundlæggende spørgsmål om, hvor meget marked og hvor meget stat, der ønskes i den økonomiske politik. Ifølge en repræsentativ undersøgelse fra "Initiative New Social Market Economy" (INSM) ser det ud til, at tyskerne er mere tilbøjelige til staten end markedet. Det gælder også emner som prisregulering og bekæmpelse af klimaforandringer. Størstedelen af ​​befolkningen går ind for statslige tiltag, især i spørgsmål, der direkte berører dem, såsom regulering af husleje eller brug af statslige ressourcer i kampen mod klimaændringer.

Analyse af undersøgelsens resultater viser, at størstedelen af ​​befolkningen bakker op om statslige tiltag som f.eks. huslejeprisregulering. På lejemarkedet ses større regulering som en løsning, selvom økonomer advarer om mulige negative effekter. Kampen mod klimaforandringerne viser også, at befolkningen går mere ind for innovationer og statslig regulering end udelukkende brug af innovationer. Men politikerne er i stigende grad afhængige af statslig regulering, hvilket kan have tilsvarende virkninger på finansbranchen og markedet. For eksempel kan højere kulstofpriser påvirke omkostningseffektiviteten, og regeringen satser på at begrænse emissionerne gennem regeringsregulering.

Overordnet viser undersøgelsen, at der er behov for statslig indgriben i Tyskland, især i områder, der direkte påvirker befolkningen. Dette kan have indflydelse på markedsøkonomien og den finansielle industri, da offentlige reguleringer kan påvirke priser og innovationer.