Energiomkostningerne styrtdykkede? CDU presser på for reformer inden sommer!

Energiomkostningerne styrtdykkede? CDU presser på for reformer inden sommer!

I en nylig udtalelse udtalte CDU's parlamentariske gruppeleder Jens Spahn sig for at reducere energiomkostningerne. Målet er at sikre planlægningssikkerheden for faldende el- og netafgifter frem til sommeren med start i januar. Dette er en del af et bredt politisk initiativ, der også omfatter fremskyndelse af investeringer. Afskrivningsmuligheder på op til 30 procent for investeringer bør besluttes rettidigt af Forbundsdagen og Bundesrat.

Derudover meddelte Spahn, at reduktionen i bureaukratiet skulle kunne mærkes i år. Dette omfatter afskaffelse af kvitteringskravet, reduktion af indberetningsforpligtelser og sletning af den kontroversielle forsyningskædelov. Sammen med den franske præsident Emmanuel Macron er Spahn forpligtet til at revidere denne lov for at mindske de bureaukratiske hindringer og sikre den tyske økonomis konkurrenceevne.

Økonomiske forhold og prognoser

Økonomiske prognoser fra økonomer tegner et dystert billede for Tyskland. Der forventes en vækst på 0,0 procent i 2025, og økonomien har allerede været i stagnation i tre år. Den Internationale Valutafond (IMF) bekræftede denne vurdering ved også at estimere bruttonationalproduktet (BNP) til 0,0 procent i april. Det bemærkes også, at BNP ikke tager højde for de værditilvæksttjenester, der leveres af tyske virksomheder i udlandet.

På trods af de stagnerende økonomiske resultater steg skatteindtægterne med omkring 10 procent i april til 286,3 milliarder euro i første kvartal. Især statsskatterne, især gennem arveafgift og ejendomsoverdragelsesskat, er steget. I modsætning hertil faldt indtægterne fra energi-, motorkøretøjs- og elafgifter. Denne uoverensstemmelse fører til kritik af statens forbrug af civilsamfundets ressourcer.

Kritik af rapportering og sociale diskussioner

Ulrich Vosgerau udtrykte bekymring over rapporteringen om højreekstremisme i medierne. Han advarede mod en dramatisk opvisning og en påstået stigning i højreekstremistiske hændelser. Diskussionen om klimaforandringer og børn og unges CO2-skyld i skolerne vækker også polemik. I den sammenhæng blev tidligere kansler Helmut Schmidt citeret, hvis kritiske holdninger tages i betragtning i debatten.

I mellemtiden diskuteres indførelsen af ​​EU's Supply Chain Act i den internationale økonomi. Ifølge en undersøgelse fra EU-Kommissionen fra 2020 har frivillige standarder i EU ikke haft den ønskede effekt. Kun en tredjedel af EU-virksomhederne udfører due diligence om menneskerettigheder, miljøbeskyttelse og arbejdsstandarder. I den forbindelse har Arbejdskammeret (AK) bestilt en undersøgelse for at undersøge de mulige økonomiske effekter af forsyningskædeloven.

Resultaterne af denne undersøgelse, som blev udført af BFI Wien University of Applied Sciences i samarbejde med FIAN Austria og Fundación Sol i Santiago de Chile, viser, at en mere udviklet EU-lovgivning om forsyningskæden kan føre til velstandsgevinster i det globale syd og forbedrede arbejdsforhold. Forfatterne af undersøgelsen kommer til den konklusion, at en effektiv lov kan forventes at have positive økonomiske effekter for både det globale syd og den europæiske økonomi.

Det er endnu uvist, i hvor høj grad de politiske tiltag og den økonomiske udvikling vil påvirke den økonomiske situation og sociale forhold i Tyskland og Europa i de kommende måneder. Debatten om forsyningskædeloven og de dermed forbundne økonomiske risici og muligheder vil sandsynligvis spille en central rolle.

For yderligere information om de økonomiske konsekvenser af EU's forsyningskædelov kan du læse den detaljerede analyse på Arbejdskammerets hjemmeside: Arbejdskammeret. Yderligere tilbud Tichys indsigt omfattende baggrundsinformation om de politiske krav og den aktuelle økonomiske situation i Tyskland.