Fem år efter OXI: Erfaringer fra Grækenlands nedskæringskamp

Fem år efter OXI: Erfaringer fra Grækenlands nedskæringskamp

Den 5. juli 2015 stemte over 60 % af den græske befolkning ved en folkeafstemning imod EU's og eurozonens nedskæringspolitik. Denne begivenhed var ikke blot et valg, men et klart udtryk for ønsket om selvbestemmelse og en ny økonomisk politik. Grækenlands politiske landskab siden 2011 har været præget af store mobiliseringer og fremkomsten af ​​venstrefløjspartier, der har løftet våben mod den økonomiske krises byrder.

Den økonomiske krise, der begyndte i 2008, blev udløst af sprængningen af ​​en ejendomsboble i USA og resulterede i massive misligholdelser af lån. Grækenland blev særligt hårdt ramt, fordi den konservative regering fremlagde manipulerede budgettal i 2009. For at undgå insolvens ansøgte Grækenland om bistandslån fra IMF og EU i 2010, selvom disse var bundet til strenge stramningskrav. Trojkaen, der består af IMF, ECB og EU-Kommissionen, har nøje undersøgt implementeringen af ​​disse krav.

Vejen til at stemme

Samtidig kollapsede den græske økonomi med mere end 25 pct. Over 50 % af de unge var arbejdsløse, og en tredjedel af befolkningen levede under fattigdomsgrænsen. Dette førte til massive protester og fremkomsten af ​​sociale bevægelser inspireret af lignende bevægelser i Spanien. I 2015 fremstod SYRIZA, et lille venstrefløjsparti, som den stærkeste politiske kraft med 36 % af stemmerne og dannede en koalition med anti-nedskæringspartiet ANEL.

En folkeafstemning blev annonceret under premierminister Alexis Tsipras for at kontrollere godkendelsen af ​​eurozonens sparepolitikker. Den 5. juli 2015 stemte 61 % af vælgerne "Nej" (OXI) til stramningerne. Dette klare mandat til et brud med besparelserne satte imidlertid tvivl om Tsipras' beslutning blot tre dage senere, da han søgte om nye bistandslån. Den 13. juli 2015 underskrev den græske regering et nyt memorandum indeholdende endnu skrappere tiltag.

Konsekvenserne og refleksioner

Den politiske ledelse fik skylden for denne kapitulation, og ikke den mobiliserede befolkning. På trods af de høje forventninger, der blev stillet til SYRIZA, var partiet ikke i stand til at gennemføre de lovede ændringer. Tsipras sagde, at han ikke havde fortrudt, at han udskrev folkeafstemningen, da den var vigtig for det græske folks værdighed og følelse. Han beskrev denne periode som historisk og anerkendte eurozonens frygt for at risikere en dominoeffekt, der kunne inspirere andre forgældede lande. Den nye finansminister, Euclid Tsakalotos, underskrev trojkaens skrappe spareforanstaltninger, som omfattede pensionsnedskæringer, skattestigninger og privatisering, to uger efter tiltrædelsen.

I dag beskrives Grækenland som en model for økonomisk succes, men med tredjelaveste lønninger i EU og et BNP, der ikke har nået 2008-niveauet 17 år efter krisen, rejser de græske erfaringer væsentlige spørgsmål om EU's rolle og mulighederne for venstreorienterede regeringsprojekter. Brexit 2016 afslørede også et politisk skift i Europa, hvor højrefløjskræfter fik indflydelse, mens venstrefløjen fortsat kæmper for at udvikle solidaritet og effektive strategier.

For mere information besøg Jacobin og Politisk.