Grøn økonomisk politik og afindustrialisering: en økonoms vurdering

Grøn økonomisk politik og afindustrialisering: en økonoms vurdering

De Grønne og erhvervslivet har et kompliceret forhold. Mange virksomhedsejere giver De Grønne skylden for bureaukrati, høje energipriser og overdreven regulering. Roland Berger, grundlægger af ledelsesrådgivningen af ​​samme navn, går endda så langt som at hævde, at De Grønnes politik bringer Tyskland som forretningssted i fare og fører til afindustrialisering. Men er det virkelig tilfældet?

Industriforeninger bryder sig ikke om at udtale sig om grøn økonomisk politik. En økonom, Joachim Ragnitz fra Ifo-instituttet i Dresden, ser afindustrialiseringen som overdrevet. Han påpeger, at der allerede er en klimabeskyttelseslov, der blev vedtaget før det sidste forbundsvalg, og som har som mål at gøre Tyskland klimaneutralt i 2045.

Situationen ændrede sig dog på grund af Ukraine-krigen. Denne konflikt gjorde energi knap og dyr i Europa. Det betyder ifølge Ragnitz, at mange industrivirksomheder og private husholdninger kan være ude af stand til at foretage de nødvendige tilpasninger. Ragnitz er af den opfattelse, at De Grønne er for ambitiøse og forsøger at gøre Tyskland til et foregangsland i energiomstillingen. Hvis andre lande ikke følger trop, vil det have ringe indflydelse på klimabeskyttelsen, men vil føre til høje energiomkostninger og muligvis energiintensive virksomheders afgang.

Forbundsforeningen for mellemstore virksomheder kritiserer også De Grønne. De efterlader potentialet for at gøre energi billigere ubrugt, hvilket skader økonomien. Elafgiften i Tyskland er mange gange højere end minimumsniveauet fastsat af EU. En reduktion af energiomkostningerne kunne opnås ved at reducere momsen på elektricitet. Der er et presserende behov for handling fra dem, der har forhindret dette hidtil.

De Grønne afviser dog denne kritik. De hævder, at regeringen har bremset de stigende energipriser gennem prislofter, og at naturgas ikke er blevet knap denne vinter. Sandra Detzer, økonomisk-politisk ordfører for De Grønnes folketingsgruppe, understreger, at vind- og solenergi allerede er de billigste energiformer, og at udfasningen af ​​kul og atomenergi bør fortsætte konsekvent. Dette åbner op for nye muligheder for industrien, såsom opførelse af solcelle- eller batterifabrikker.

Detzer peger også på en meningsændring inden for økonomien. Den tidligere ledelseskonsulent Roland Berger beskylder De Grønne for afindustrialisering, mens den nye leder af ledelsesrådgivningen efterlyser fart i energiomstillingen.

Samlet set er forholdet mellem De Grønne og erhvervslivet komplekst. De Grønne har ambitiøse klimabeskyttelsesmål, men disse kan have indflydelse på økonomien og energiomkostningerne. Nogle brancheforeninger og mellemstore virksomheder efterlyser foranstaltninger til at reducere energiomkostningerne. Det er endnu uvist, hvordan De Grønnes politik udvikler sig, og hvilken indflydelse den får på markedet og finansbranchen.

Kilde: Ifølge en rapport fra www.mdr.de.