Hamborgs økonomi: let opsving eller usikker fremtid?

Hamborgs økonomi: let opsving eller usikker fremtid?

Ifølge Hamburg Chamber of Commerce viser den økonomiske situation i Hamborg indledende positive tegn, men forsigtighed tilrådes. Undersøgelsen, som indsamlede udtalelser fra 591 virksomheder, viser en erhvervsklimascore på 94,9 point i andet kvartal af 2023, en stigning på ti point i forhold til det foregående kvartal. På trods af denne lille forbedring advarer Malte Heyne, administrerende direktør for Handelskammeret, mod forhastede konklusioner om et økonomisk opsving. På lang sigt er stemningen i Hamborgs økonomi fortsat ret dårlig, da gennemsnitsværdien siden 2000 kun har været 106,5 point. De konkrete årsager til den positive udvikling blev ikke nævnt, men der blev henvist til usikkerheden i det internationale miljø og den nye regering i Hamborg og Berlin. Det skriver Süddeutsche Zeitung.

I en bredere sammenhæng ser sammenslutningen af ​​tyske industri- og handelskamre (DIHK) også et stort behov for handling i økonomien. Det i øjeblikket stagnerende DIHK-stemningsindeks forbliver også på 94,9 point, hvilket placerer virksomheder i pessimistisk territorium. I en ekstern undersøgelse, der registrerede vurderinger fra over 23.000 virksomheder fra forskellige brancher og regioner, udtrykte DIHKs administrerende direktør Helena Melnikov bekymring over den manglende økonomiske opvågning. Prognosen for 2025 lægger op til et fald i bruttonationalproduktet på 0,3 procent, hvilket endda udgør en risiko for, at den økonomiske produktion falder for tredje år i træk. DIHK giver yderligere omfattende information.

Risici og udfordringer

Et flertal af virksomheder ser de økonomisk-politiske rammer som den største risiko. Omkring 59 procent af deltagerne i undersøgelsen frygter, at den indenlandske efterspørgsel (57 procent) og stigende lønomkostninger (56 procent) vil lægge yderligere pres på økonomien. Især mange energiintensive virksomheder melder om strammere vilkår på grund af høje energi- og råvarepriser, hvilket i 71 procent af tilfældene fører til uopsættelighed. Den positive udvikling i erhvervslivets forventninger er fortsat afdæmpet, hvor kun 16 procent af virksomhederne viser optimisme for fremtiden, mens 26 procent fortsat er pessimistiske og vurderer situationen som den værste siden corona-pandemien.

Usikkerheden om den økonomisk-politiske kurs sammen med strukturelle problemer lægger yderligere pres på virksomhederne. Mens der er tegn på et lille opsving i industri og byggeri, rapporterer eksporten aftagende momentum, og investeringsintentionerne er fortsat svage. Næsten en tredjedel af virksomhederne planlægger at reducere fremtidige investeringer, hvilket afspejles i den negative investeringssaldo på minus 7 point, hvilket er et godt stykke under det langsigtede gennemsnit.

Krav om politisk handling

Melnikov opfordrer de ansvarlige til at tage kortfattede politiske signaler og foranstaltninger for at forbedre den økonomiske situation. Det omfatter blandt andet nedsættelse af elafgiften, indførelse af en-i-to-ud-regel, lettere afskrivninger og en halvering af transmissionsnetafgifterne. Uden en samlet indsats vil det være svært at overvinde den økonomiske afmatning og genskabe den nødvendige tillid til virksomhederne.