Ejendomsmarkedet i kvælertag: Staten planlægger massive reguleringer!

Ejendomsmarkedet i kvælertag: Staten planlægger massive reguleringer!

Udfordringerne på ejendomsmarkedet bliver stadig mere presserende. Den nye forbundsregering i Tyskland har rettet blikket mod situationen på boligmarkedet. Med en reguleringspolitik, der kontrollerer omkring halvdelen af ​​landets økonomiske produktion, står byggebranchen over for fremtidige problemer. Disse er væsentligt påvirket af over 20.000 bygningsreglementer, som unødigt bremser planlægnings- og godkendelsesprocesserne Tichys indsigt rapporteret.

I praksis er tilstanden på ejendomsmarkedet katastrofal. Høje byggeomkostninger opstår som følge af stigende energipriser, mindstelønninger, mangel på materialer og omfattende bureaukratiske krav. Lejeloftet er forlænget frem til 2029, og private udlejere vil fremover blive stillet mere til ansvar. Dette omfatter også indførelse af bøder for overtrædelse af de gældende regler. Den nye forbundsjustitsminister Stefanie Hubig planlægger en politisk ændring af lejeloven og ser udlejere som hovedårsagen til problemerne.

Byggevolumen og ledige lejligheder

Under Corona-lockdowns faldt byggevolumen med 12%, hvilket førte til et drastisk fald i byggetilladelser med næsten 30%. Der er behov for mindst 400.000 nye boliger årligt, men der blev kun bygget omkring 252.000 boliger i 2022. Det giver et underskud på over 900.000 enheder. Politikere bliver kritiseret for at bruge midlertidige gnidninger på ejendomsmarkedet til deres egne formål og ikke hurtigt skabe løsninger.

Ifølge eksperter kan en statslig tilbagetrækning fra ejendomsmarkedet resultere i en mere effektiv markedsregulering. Kritikere mener, at den nye føderale regerings nuværende tilgang ikke er nok til at skabe en ændring i det regulatoriske landskab. Friedrich Merz betragtes af mange analytikere som ude af stand til at igangsætte den nødvendige forandring.

Lignende udfordringer i Schweiz

Situationen i Schweiz afspejler dette problem. Det er også svært at finde bolig i byer som Basel og Zug, og strenge regler gør det svært at skabe nyt boligareal. I Basel blev der for eksempel indført en lov, der giver mulighed for huslejekontrol i fem år efter renovering. Denne "rigtige boligsikring" har dog ført til et drastisk fald i nybyggede lejligheder: fra 1.169 i 2022 til kun 450 i 2024.

Afstemningerne om lejeloftet i Zürich og Bern blev af økonomer klassificeret som skadelige for boligmarkedet, da de kunne forværre boligmanglen og hæmme boligbyggeriet. Der har været et huslejeloft i Genève i årevis, hvilket har ført til en forsømt boligmasse og høje huslejer. Hvis alle nuværende initiativer i Schweiz bliver vedtaget, kan antallet af regulerede lejligheder stige til halvdelen af ​​den samlede bestand Økonomisuisse advarer.

Sammenfattende kan man sige, at omfattende reguleringer i både Tyskland og Schweiz i øjeblikket ikke kun reducerer udbuddet, men også gør søgningen efter passende boligareal betydeligt vanskeligere. Kravene om deregulering og hurtigere godkendelsesprocedurer bliver derfor stadig vigtigere.