Merz under pres: Vil han bryde sine valgløfter og følge Trump?

Merz under pres: Vil han bryde sine valgløfter og følge Trump?

Friedrich Merz (CDU) har været under stærkt pres siden valget som kansler for knap to måneder siden. Internt er der betydelige spændinger i koalitionen, fordi Merz endnu ikke har opfyldt nogle centrale valgløfter. Især den tværindustrielle lettelse af elafgifter til virksomheder og private husholdninger, som blev betragtet som et af hans centrale løfter, er blevet kritiseret. Foreninger taler om ordbrud fra kanslerens side og efterlyser implementering og klarhed omkring de bebudede hjælpeforanstaltninger. Merz på den anden side pressede nye milliardudgifter igennem på forsvar og infrastruktur i den gamle Forbundsdag, hvilket rejser spørgsmål om det økonomiske grundlag for disse projekter. Ifølge en prognose fra Commerzbank kan den tyske statsgæld stige til omkring 2,47 billioner euro i 2034, hvilket svarer til næsten 90 procent af bruttonationalproduktet.

Denne udviklings indflydelse på den tyske økonomi følges med interesse. Selvom Tyskland forbliver under det kritiske gældsmærke i international sammenligning, ses forskellen til lande som Frankrig, hvor gældskvoten kan stige til en prognose på 143 procent af BNP, kritisk. Merz er anklaget for at have bevæget sig væk fra den føderale CDUs økonomisk-politiske principper og alligevel tage en kurs, der afspejler Donald Trumps tilgang til gæld. Trump havde ført en politik med skattelettelser, der drev statsgælden op – en strategi, som Merz nu ser ud til at kopiere.

Omstridt gældsbremse

Gældsbremsen, som Merz beskrev som uforanderlig under valgkampen, er også ved at blive et stridspunkt. SPD anklager Merz for at bryde et valgløfte. SPD-lederen Lars Klingbeil udtalte sig positivt om Merz' hurtige meningsskifte om gældsbremsen, mens den afgående SPD-folketingsgruppeleder Rolf Mützenich vredt påpegede modsætningerne. Merz havde taget en klar holdning til, at det efter hans opfattelse ikke var muligt at opretholde gældsbremsen uden reform, hvilket også blev taget op af kansler Olaf Scholz. Scholz kritiserede, at højere forsvarsudgifter kun kunne opnås gennem en reform af gældsbremsen, men Merz modbeviste, at han regnede med en voksende økonomi og gerne ville genåbne diskussionen om gældsbremsen.

Under valgkampen diskuterede Merz behovet for en ny særlig fond, men udelukkede at reformere gældsbremsen i den nærmeste fremtid. Disse modsætninger og tilslutningen til dyre valggaver kan føre til, at mindst ét ​​centralt valgløfte endeligt bliver opgivet. Derudover tiltrækker det politiske indhold af Merz' dagsorden stigende opmærksomhed: ideen om mulige skattestigninger, selvom de er udelukket i koalitionsaftalen, cirkulerer blandt koalitionsmedlemmer.

Se på internationalt niveau

Midt i disse indenrigspolitiske udfordringer har Merz også vendt sit fokus internationalt. Han fremmer aktivt en kapitalmarkedsunion med den franske præsident Emmanuel Macron for at åbne op for private finansieringskilder og forbedre adgangen til egenkapital for europæiske virksomheder. Merz understreger behovet for et bredt og dybt kapitalmarked, men er i modstrid med de eksisterende aftaler i koalitionsaftalen, som afviser fuldt kommuniseret indskudsforsikring.

Konklusion: Friedrich Merz' kanslerembede præges i stigende grad af spørgsmålet om, hvorvidt han kan leve op til indenrigspolitiske forventninger og samtidig holde øje med internationale benchmarks. Trumps økonomiske politiske arv og de deraf følgende paralleller til nuværende tysk politik kaster eftertænksomt lys over de udfordringer, Merz står over for.