Mellemstore virksomheder i nød: Elafgiftsnedsættelser går ubemærket hen!

Mellemstore virksomheder i nød: Elafgiftsnedsættelser går ubemærket hen!

I den aktuelle politiske diskurs diskuteres den føderale regerings elskattereform heftigt. Mens mellemstore virksomheder får en vigtig rolle i koalitionsaftalen, er de faktiske effekter for mange små og mellemstore virksomheder utilstrækkelige. "Vi støtter mellemstore virksomheder og handler," står der, men virkeligheden fortæller en anden historie. Virksomhedsrepræsentanter rapporterer om næppe mærkbare forbedringer, og mellemstore virksomheders identitet er i fare for at gå tabt i skyggen af ​​en industrielt fokuseret økonomisk politik. Mange mellemstore virksomheder nyder hverken godt af nedsættelsen af ​​elafgiften eller af den reducerede industrielpris, hvilket medfører massiv usikkerhed. Stigende sociale bidrag er en ekstra belastning, mens situationen er uændret efter det sidste koalitionsudvalg RP online fast.

Regeringen planlægger ikke en generel nedsættelse af elafgiften, men målretter i stedet målrettede tilskud til udvalgte sektorer, især industri, landbrug og skovbrug. Fra 1. januar 2026 er der kun planlagt en sådan skattenedsættelse for disse specifikke områder, hvilket forståeligt nok giver anledning til modstand og kritik i koalitionspartierne. NRW-premierminister Hendrik Wüst (CDU) advarer om et muligt brud på koalitionsaftalen og understreger borgernes høje forventninger til regeringen. Økonomiminister Katherina Reiche (CDU) og en talsmand for kansler Friedrich Merz (CDU) peger på eksisterende budgetbegrænsninger og behovet for at skabe anden lettelse. Det drejer sig blandt andet om afskaffelse af gaslagerafgiften og nedsættelse af netafgifterne ZDF i dag.

Kritik og skuffelse i økonomien

Reaktionerne fra erhvervslivet er konsekvent negative. Formand for brancheforeningen, Alexander von Preen, advarer om tab af tillid og dets negative indvirkning på virksomhederne. Centralforeningen for tyske håndværkere oplyser også, at denne beslutning er ufordelagtig for mellemstore virksomheder. DIHK-formand Peter Adrian fortæller om talrige skuffede tilbagemeldinger fra virksomheder, der havde håbet på en nedsættelse af elafgiften. I betragtning af, at husholdningerne i Tyskland allerede betaler de højeste elpriser i Europa, er kritikken fra forbrugerrådgivningscentre særligt vigtig. De advarer om en dobbelt byrde for forbrugerne.

Diskussionen om elafgiftsnedsættelsen afslører dybere problemer i regeringskoalitionen. Unionspolitikere opfordrer til omfattende nødhjælp og understreger Parlamentets ansvar i denne sag. Mens nogle, såsom CDU's økonomiske politiker Tilman Kuban, ser beslutningen som en fejl fra finansministeriet, afviser SPD's økonomiske ekspert Sebastian Roloff anklagen om at bryde hans ord og understreger delt ansvar i regeringen. Han foreslår at gennemgå de eksisterende planer gennem den parlamentariske proces for at forbedre situationen for mellemstore virksomheder.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at elafgiftsreformen og de tilhørende tiltag endnu ikke har været tilstrækkelige til at leve op til de mellemstore virksomheders og befolkningens forventninger. De udfordringer, som små og mellemstore virksomheder står over for, er betydelige og kræver presserende politiske løsninger, hvilket også skal ses i lyset af en EU-rapport, der fremhæver potentialet for besparelser på op til 300 millioner euro årligt, hvis Tyskland går med til at anvende elpriszoner.