Resiliens som nøglen: Tysklands vej til en bæredygtig økonomi

Resiliens som nøglen: Tysklands vej til en bæredygtig økonomi

Den 3. juni 2025 blev professor dr. h.c. mult. Roland Koch diskuterer nutidens udfordringer og modstandskraftens afgørende rolle i Tysklands fremtidige udvikling. I en artikel vedr Den tyske økonomi Det understreges, at modstandskraft ses som grundlaget for den nye føderale regerings succes. Tillid til en modstandsdygtig orden fremmer optimisme og tillid blandt befolkningen.

Markus Brunnermeier, en Princeton-økonom, understreger behovet for, at modstandsdygtighed ikke bare er et individuelt mål, men også et samfundsmål for at sikre velstand for alle. Til dette formål bør seks områder af økonomisk og social politik bringes i fokus:

• Vertrauen in Dienstleistungen statt industrielle Produktion.
• Umgang mit neuen Herausforderungen im Welthandel.
• Ordnungspolitik: private Risiken vs. staatliche Innovationen.
• Technologieoffene Energiepolitik.
• Staatliche Finanzpolitik und deren Auswirkungen auf Sozialsysteme.
• Demografischer Wandel und individuelle Mitverantwortung.

En robust tilgang til den sociale markedsøkonomi

Den sociale markedsøkonomi beskrives som et begreb om modstandskraft. Det har længe været et stabiliserende element i den tyske økonomi, men står i stigende grad over for globale udfordringer. En undersøgelse af Xpert.digital peger på behovet for at videreudvikle modellen for den sociale markedsøkonomi for at kunne reagere mere robust på globaliseringen, manglen på kvalificeret arbejdskraft og fremskridt inden for kunstig intelligens.

Resiliens omfatter flere nøglekvaliteter: tilpasningsevne, robusthed, innovativitet og bæredygtighed. Disse egenskaber er afgørende for succesfuld håndtering af både mulighederne og risiciene ved globaliseringen.

Globaliseringens udfordringer og manglen på kvalificeret arbejdskraft

Globalisering resulterer i mere komplekse og sårbare forsyningskæder. For at minimere risici er smarte internationaliseringsstrategier nødvendige, som blandt andet omfatter diversificering af forsyningskæder og styrkelse af internationale partnerskaber.

Derudover er manglen på faglært arbejdskraft et akut problem. Mere træning i MINT-fag og fleksible deltidslæringsmodeller kunne hjælpe her. Automatisering og brug af kunstig intelligens bidrager også til at øge effektiviteten.

Kunstig intelligens betragtes som en drivkraft for økonomisk transformation. Det optimerer ikke kun produktionsprocesserne, men gør det også muligt at skabe nye forretningsområder. Ikke desto mindre er en pædagogisk offensiv til at undervise i AI-færdigheder afgørende for at sikre, at digitale forandringer er retfærdige.

Bæredygtighed som grundlag for robusthed

Bæredygtighed er en central komponent i en robust økonomi. Integreringen af ​​miljøaspekter i økonomiske beslutninger og fremme af den cirkulære økonomi er af stor betydning. Derudover skal der sikres bæredygtige forsyningskæder, og der skal skabes bevidsthed om miljøvenlige handlinger.

Den ansvarlige brug af ressourcer afspejles også i behovet for statslige investeringer i infrastruktur, uddannelse og forskning. Klare lovgivningsmæssige rammer for bæredygtighed og sociale arbejdsforhold er afgørende for at inddrage samfundet i transformationsprocessen.

Sammenfattende ser Roland Koch det modstandsdygtige samfund som en flåde af små skibe, der rejser sammen til en destination. Individer bidrager til at overvinde udfordringer gennem deres tilpasningsevne, mens ledelse bør motivere den kollaborative produktion af robusthed. Fatalisme og pessimisme identificeres som en hindring for samfundets evne til at tilpasse sig.

Fremtiden kræver omfattende tilpasning til det 21. århundredes krav med det formål at balancere økonomisk effektivitet, social lighed og miljømæssig bæredygtighed.