Ekspertrådet efterlyser en mere fleksibel gældsbremse for at sikre fremtiden - En finansekspert analyserer forslagene.

Ekspertrådet efterlyser en mere fleksibel gældsbremse for at sikre fremtiden - En finansekspert analyserer forslagene.

Ifølge en rapport fra www.sueddeutsche.de, har Ekspertrådet for vurdering af samlet økonomisk udvikling (SVR) foreslået, at gældsbremsen revideres moderat. Formand Monika Schnitzer beskriver den nuværende gældsbremse som for stiv og opfordrer til øget fleksibilitet for at muliggøre fremtidsorienterede offentlige udgifter uden at bringe holdbarheden af ​​de offentlige finanser i fare.

Gældsbremsen blev indført for ikke at belaste fremtidige generationer unødigt med renter og afdrag. Den fastsætter, at staterne skal klare sig uden nye lån i økonomisk normale år, hvor den føderale regering har et gældsmarg på 0,35 procent af den økonomiske produktion. På grund af den nuværende økonomiske afmatning er nettolåntagning på godt 22 milliarder euro tilladt. Reglen kan kun fraviges i akutte situationer, f.eks. efter en naturkatastrofe eller under en pandemi.

Den foreslåede reform lægger blandt andet op til, at der indføres en overgangsfase og en forhøjelse af normgrænsen, afhængig af den nationale gældskvote i forhold til bruttonationalproduktet (BNP). Forslaget begrunder dette med, at økonomiske kriser kan have store konsekvenser for samfundsøkonomien også i årene efter den akutte nødsituation. Den nationale gældskvote er i øjeblikket omkring 64 procent af BNP, hvilket ifølge reformforslaget fra Ekspertrådet ville tillade nettolåntagning på godt 28 i stedet for 22 milliarder euro.

Som finansekspert ser jeg disse reformforslag som et vigtigt skridt i retning af at give staterne større spillerum til at reagere hensigtsmæssigt i vanskelige økonomiske tider. Tilpasning af gældsbremsen til den aktuelle økonomiske situation og den langsigtede gældssituation er afgørende for at muliggøre en afbalanceret finanspolitisk strategi. Denne mere fleksible regulering kan have en positiv indvirkning på markedet, da den vil give regeringerne mere mulighed for at investere i fremadrettede projekter såsom klimaændringer, digitalisering og infrastruktur. De potentielle risici for øget ny gæld bør dog også tages i betragtning og nøje afvejes.