Gældsbremse i Tyskland: klimabeskyttelse eller finansielt kaos?

Gældsbremse i Tyskland: klimabeskyttelse eller finansielt kaos?

Den 21. juni 2025 opstod en ny debat i Tyskland om finansieringen af ​​klimabeskyttelse. I marts blev gældsbremsen i grundloven, specifikt i artikel 109 og 143h, svækket af et rød-sort-grønt flertal i Forbundsdagen. Det er sket med det formål at skabe mere råderum til nødvendige investeringer i infrastruktur og klimaneutralitet i 2045. Der er oprettet en gældsfinansieret særfond på op til 500 milliarder euro, som skal bruges til dette formål i fremtiden. Men kritikere frygter, at klimamålene faktisk kan blive hindret af den nye forordning.

De planlagte tilskud fra den særlige fond til Klima- og Omstillingsfonden (KTF) beløber sig til 100 milliarder euro, som kan bruges til private investeringer og lån, for eksempel til køb af elbiler. Siden 2016 er omkring 2,1 millioner el- og plug-in-hybridbiler blevet støttet gennem miljøbonusser, der koster omkring ti milliarder euro. Derudover har miljø- og klimabeskyttelse været forankret som et statsligt mål i den tyske grundlov siden 1994. Dette mål blev understøttet af Forbundsforfatningsdomstolens klimaafgørelse fra 2021, som kræver en juridisk fortolkning af klimaneutralitet.

Investeringskravene er steget markant

Den nuværende situation viser, at klimabeskyttelse i Tyskland faktisk er blevet en stor økonomisk byggeplads. Estimater fra forskningsinstitutter anslår det ekstra investeringsbehov til mindst 600 milliarder euro over de næste ti år, hvilket svarer til et årligt behov på omkring 60 milliarder euro. Nogle eksperter anslår endda, at det er omkring 100 milliarder euro om året. Til sammenligning er det nuværende føderale budget 450 milliarder euro om året, hvilket illustrerer problemets omfang.

Ulrich Klüh fra Darmstadt University of Applied Sciences beskriver estimaterne som konservative og efterlyser lån som finansieringsmiddel. Tyskland nyder i øjeblikket godt af lave renter på gæld, hvilket vækker tillid på de finansielle markeder. Hvis der er utilstrækkelige investeringer, advarer eksperter som Matthias Kalkuhl fra PIK, at høje niveauer af klimaskader og politisk ustabilitet kan resultere.

Gældsbremsens udfordringer

Gældsbremsen i grundloven udgør en væsentlig hindring for at optage nye lån. Mens venstrefløjen kræver, at denne forordning afskaffes, opfordrer Unionen, FDP og AfD til, at den bevares. SPD og De Grønne på den anden side planlægger reformer og overvejer en "Tysklandsfond" til at finansiere nødvendige investeringer gennem lån. Mulige nye koalitioner kunne endda overveje at skabe dedikeret klima- og sikkerhedsgæld. Ulrich Klüh går dog ind for at afskaffe gældsbremsen i stedet for nye særbudgetter.

Ekspertrådet for klimaspørgsmål har allerede vurderet lovkravene til klimabeskyttelse som utilstrækkelige. Forordninger og retningslinjer kan give NGO'er flere muligheder for at anlægge sag, hvilket kan føre til forsinkelser og ekstra omkostninger. Derudover begrænser de nye krav ansøgernes planlægningsfrihed. Udfordringen er fortsat at finde en balance mellem nødvendige investeringer og de strenge økonomiske krav.