Elprisdebacle: hvem vinder og hvem taber i det nye budget?

Elprisdebacle: hvem vinder og hvem taber i det nye budget?

Forbundsregeringens økonomisk-politiske tiltag under SPD-leder Lars Klingbeil har mødt blandede reaktioner. Dette vedrører især udkastet til føderalt budget for 2025, som er interessant for mange på tværs af det politiske spektrum. Forbundet er bekymret over de negative effekter af at opgive finansministeriet, mens Klingbeil ønsker at bruge budgetmidlerne specifikt til socialdemokratiske projekter. Dette fører til, at EU's økonomisk-politiske projekter bliver skubbet i baggrunden, rapporterer FAZ.

Budgetforslaget forudser nettolåntagning på 81,8 milliarder euro, hvilket er 48,5 milliarder euro højere end sidste år. Disse ekstra udgifter skyldes primært områderne forsvar og økonomiske strategier kendt som "investeringsboostere". Ifølge det Deutschlandfunk Den føderale regering planlægger at vedtage et budget på 503 milliarder euro i 2025, hvilket svarer til en stigning på 28,8 milliarder euro i forhold til 2024.

Investeringspakke og skattelettelser

Et centralt element i udkastet er investeringspakken, der dog udskyder skattesatsnedsættelsen til udløbet af valgperioden. I første omgang er det kun virksomheder, der foretager nye investeringer, der kommer til gavn, men pensionslovgivningen vil kunne pålægge økonomien større byrder end lettelser. Unionen efterlyser mere pres for en konkurrencedygtig energiomstilling og kritiserer samtidig gennemførelsen af ​​elafgiftsnedsættelsen til det EU-dækkende minimum, som ikke bliver gennemført som varslet.

• Sonderabschreibungen von bis zu 30% für Investitionen in Maschinen und Anlagen von 2025 bis 2027.
• Körperschaftssteuer soll ab 2028 um einen Prozentpunkt pro Jahr sinken (von 15% auf 10%).
• Sonderabschreibungen für Elektroautos von 75% im ersten Jahr, Rest im folgenden Jahr; Preisobergrenze von 75.000 Euro auf 100.000 Euro.
• Erhöhung der steuerlichen Zulagen für Forschung.

Forbundsregeringen tager også skridt til at reducere elpriserne ved at dække netomkostningerne i klimafonden. Der er dog kritik af, at dette skjuler de faktiske omkostninger ved energiomstillingen. Private elforbrugere risikerer at blive dårligere stillet med denne løsning.

Offentlige og politiske reaktioner

Den føderale regering planlægger at kompensere kommuner for skattelettelser, hvilket bliver mødt med modstand fra nogle politikere. Samlet set vil erhvervslivet se positivt på tiltagene, især reduktionen af ​​selskabsskatten. Ikke desto mindre er der krav om yderligere strukturreformer og en klarere kurs for bæredygtig økonomisk udvikling.

Udsigterne for de kommende år er fortsat præget af stigende nettolåntagning og de udfordringer, som følger af implementeringen af ​​disse politiske beslutninger. Unionen er under pres, da debatter raser om konkurrerende økonomiske tilgange og deres langsigtede indvirkning på den tyske økonomi.