Trumps handelskrig: Schweiz står over for en farmaceutisk betalingskrise!

Trumps handelskrig: Schweiz står over for en farmaceutisk betalingskrise!

Den seneste udvikling i USA's økonomiske politik har også vidtrækkende effekter på den schweiziske medicinalindustri, som i stigende grad er under pres. Der er i øjeblikket en intensiv diskussion i parlamentet om konsekvenserne af Donald Trumps handelspolitik. Især indvirkningen af ​​tariffer på medicin repræsenterer en bekymrende udsigt, som farmaceutiske lobbyister opfatter som en alvorlig trussel. Trumps plan er beregnet til at reducere amerikanske lægemiddelpriser, hvilket kan få alvorlige konsekvenser ikke kun for USA, men også for de internationale markeder. Luzern avis rapporterer, at farmaceutiske produkter i øjeblikket er toldfrie i USA, men der er stadig usikkerhed.

Den schweiziske medicinalindustri spiller en afgørende rolle i landets økonomi. 40,5 % af den schweiziske eksport kommer fra denne sektor, og industrien har stået for næsten halvdelen af ​​den økonomiske vækst de seneste år. Derudover er antallet af arbejdspladser i medicinalindustrien fordoblet til 48.000 inden for de seneste 20 år. Virksomheder som Roche og Novartis bidrager med over 1,7 milliarder francs årligt til skattetrykket. Denne stabiliserende funktion er særlig vigtig i krisetider.

Handelsrelationer og lokaliseringsstrategi

Diskussionen i det schweiziske parlament, indledt af FDP's parlamentariske gruppe, fokuserer også på, hvordan handelsforbindelserne med USA skal redesignes. Brancheforeningen Interpharma efterlyser en omfattende lokaliseringsstrategi, en regulatorisk bremse og øget digitalisering i sundhedsvæsenet. Et centralt punkt er kravet om større investeringer i nye, patentbeskyttede lægemidler, da Schweiz efter sigende kun investerede 0,39 % af sit bruttonationalprodukt i innovative lægemidler, sammenlignet med 1,74 % i USA.

Der er kritik af den føderale regerings omkostningsreduktionspolitik, som kan bringe udbuddet af ny medicin i fare. Richard Saynor fra Sandoz beskriver de mulige prisstigninger som "meget tvivlsomme" og understreger de forskellige synspunkter i branchen om de europæiske landes ansvar for at dæmpe Trumps priskorrektion.

USAs handelspolitik og risici

På den anden side planlægger Trumps administration at udforske nye handelsbarrierer for udenlandske lægemiddelproducenter i et forsøg på at reducere medicinpriserne i USA med op til 90 procent. En bekendtgørelse underskrevet af Trump giver producenterne 30 dage til frivilligt at sænke priserne. Hvis de ikke reagerer på denne opfordring, kan den amerikanske regering overveje yderligere foranstaltninger for at gennemtvinge lavere priser. Flere amerikanske myndigheder vil blive involveret i implementeringen af ​​dekretet for at gribe ind over for prispolitikker, der opfattes som uretfærdige. Tiden rapporterer, at Europa frygter mulige toldsatser på lægemidler, og Trumps ordre ses som et wake-up call for kontinentet.

Et eksempel på prisforskellen er lægemidlet Eliquis, som koster 606 dollars i USA, mens prisen i Sverige kun er 114 dollars. Manglen på statslig prisregulering i USA kan få langsigtede konsekvenser, ikke kun for Amerika, men også for det internationale marked. Observatører advarer allerede om negative konsekvenser for forskning, produktion og job i Europa, hvis USA's politik fortsætter i denne retning.