Hvorfor vækst alene ikke er nok: Betydningen af ​​opgaveorienteret økonomisk politik

Hvorfor vækst alene ikke er nok: Betydningen af ​​opgaveorienteret økonomisk politik

Bekymring for økonomisk vækst er allestedsnærværende - fra politiske debatter på højt niveau og politiske manifester til daglig nyhedsdækning. I Tyskland gjorde den føderale regerings seneste budget stærkere vækst til en topprioritet. I Indien stræber ledere efter at gøre deres land til verdens hurtigst voksende økonomi igen. I Kina, hvor truslen om deflation truer, er regeringen utvivlsomt bekymret for at nå sit vækstmål på fem procent for i år. I Storbritannien har lederen af ​​oppositionspartiet Labour, Keir Starmer, lovet at levere de højeste niveauer af bæredygtig vækst i G7, hvis han kommer til magten, og de regerende konservative udtrykker lignende ambitioner (husk tidligere premierminister Liz Truss' nu berygtede mantra: "Vækst, vækst, vækst").

Bekymring for økonomisk vækst er et centralt tema i politiske debatter og også i dagligdagens rapportering. Det er klart, at regeringer over hele verden stræber efter at fremme deres land økonomisk og opnå højere vækst. Denne artikel understreger dog behovet for ikke at se selve væksten som det eneste mål. Den økonomiske politik bør snarere fokusere på økonomiens retning for at sikre, at væksten er bæredygtig og inklusiv.

Forfatteren argumenterer for, at det ikke er nok blot at fokusere på høj vækst uden at overveje påvirkningen af ​​arbejdsforhold eller miljø. Hun peger på succesfulde eksempler, hvor stræben efter andre mål i sidste ende førte til økonomisk vækst. For eksempel producerede NASA's mission om at lande en mand på månen adskillige teknologiske innovationer, der senere fik betydelig økonomisk værdi. Forfatteren understreger også vigtigheden af ​​digitalisering for vækst og opfordrer til at lukke den digitale kløft for at sikre, at vækst ikke er baseret på misbrug af markedsmagt fra store teknologivirksomheder.

Artiklen argumenterer også for, at finansielisering af økonomisk aktivitet bør undgås. Forfatteren kritiserer, at virksomheder investerer for meget i aktietilbagekøb og udbytteudlodninger i stedet for i menneskelig kapital, maskineri og forskning og udvikling. Hun understreger behovet for at geninvestere i realøkonomien og tilvejebringe midlerne til at forbedre arbejdstagernes situation. Hun argumenterer også for, at regeringer bør spille en mere aktiv rolle og sætte klare mål for at fremme inklusiv og bæredygtig vækst.

Artiklen slutter med appellen om, at regeringer bør bruge deres potentiale som værdiskabere til at forme økonomien. Den understreger, at genfokusering af offentlige institutioner på ambitiøse missioner frem for snævre vækstmål kan hjælpe med at løse det 21. århundredes store udfordringer og sikre, at økonomien vokser i den rigtige retning.

Kilde:Ifølge en rapport fra www.project-syndicate.org