Trafiklysregeringens økonomiske politik blev kritisk vurderet ved pausen: energiomstilling og subsidierede industrielle elpriser var meget kontroversielle

Trafiklysregeringens økonomiske politik blev kritisk vurderet ved pausen: energiomstilling og subsidierede industrielle elpriser var meget kontroversielle

Det seneste panel af økonomer fra Ifo Instituttet og FAZ viser, at flere økonomiprofessorer kritisk vurderer lyskrydsregeringens økonomiske politik på pause. Energipolitiske beslutninger, såsom den nukleare udfasning og subsidierede industrielle elpriser, er særligt kontroversielle. Disse lyskrydspartiernes energipolitiske projekter bliver ifølge paneldeltagerne særligt kritisk set. Den endelige opgivelse af atomenergi efter den russiske angrebskrig afvises af 58 procent af de adspurgte, mens kun 38 procent er for. Det kritiseres, at den nukleare udfasning betød, at en klimavenlig energikilde blev slukket, og at høje energipriser påvirkede den internationale placeringskonkurrence. Også forslaget om støttet industrielpris og den nye varmelov bliver mødt med afslag. Hele 83 procent af de deltagende økonomer afviser den subsidierede industrielpris, fordi den kan mindske virksomhedernes incitament til at være mere energieffektive og kan føre til permanente tilskud fra staten. Den nye varmelov blev forkastet med 60 til 32 procent. Der er dog en vis opbakning til den planlagte forhøjelse af mindstelønnen fra 12.00 til 12.41 euro i timen den 1. januar 2024. Det er 64 procent af de adspurgte for, mens 29 procent er imod. Samlet set fik lyskrydsregeringens økonomiske politik en skolekarakter på 4,0 ved halvleg. Økonomer håber på en anden retning på vigtige politikområder.

Ifølge en rapport fra www.hasepost.de, har flere økonomiprofessorer kritisk vurderet trafiklysregeringens økonomiske politik. Energipolitiske projekter som den nukleare udfasning og subsidierede industrielle elpriser er særligt kontroversielle. Virkningen af ​​disse beslutninger kan være vidtrækkende. Den nukleare udfasning betyder, at en klimavenlig energikilde slukkes, og høje energipriser påvirker den internationale lokationskonkurrence. Dette kan have negative virkninger for den tyske industris konkurrenceevne. Den subsidierede industrielle elpris ville mindske incitamentet til energibesparende produktion og muligvis føre til permanente statstilskud. Det kan lægge pres på den finansielle sektor og få indflydelse på markedet. Afvisningen af ​​den nye varmelov indikerer, at de planlagte tiltag for at spare energi og mindske miljøforureningen ikke møder økonomernes godkendelse. En forhøjelse af mindstelønnen kan derimod have positive effekter på indkomstfordeling og forbrug. Samlet set viser den kritiske vurdering af trafiklysregeringens økonomiske politik, at der er behov for handling på vigtige politiske områder for at øge finanseksperternes tilfredshed og tillid.