Gældsbremse i grundloven: tvist eskalerer
Debatten om reformen af gældsbremsen varmer partierne i temperamentet. En strid om kejserens skæg, der kunne vare længe. #Gældsbremse #Reform #Politik

Gældsbremse i grundloven: tvist eskalerer
Debatten om gældsbremsen har ført til spændinger mellem forskellige politiske partier. SPD og De Grønne presser på for en mulig udvidelse af statsgælden, mens FDP tager en afventende tilgang. CDU viser uenighed, hvor partiledelsen under Friedrich Merz argumenterer imod at reformere gældsbremsen, mens lempelsesøvelser allerede finder sted på statsniveau.
Det handler ikke om at afskaffe gældsbremsen, men derimod om, hvorvidt og i hvilket omfang den skal udvides for at give mulighed for højere låntagning. SPD foreslår en tilbagevenden til den såkaldte "gyldne regel", hvor gæld er bundet til investeringer. Også økonomerne og det videnskabelige råd i Økonomiministeriet har givet udtryk for lignende synspunkter.
Gældsbremsens fremtid er indtil videre uafklaret, og striden kan vare frem til forbundsvalget i september 2025. Det menes, at gældsbremsereformen bliver et punkt i den næste regerings koalitionsaftale.
Det diskuteres, om det nuværende gældsbremsesystem skal bibeholdes eller en tilbagevenden til det tidligere investeringstilsagn. En mulig omlægning af gældsbremsen ses som mere fleksibel og kan omfatte forskellige justeringer, såsom en ændring i udgangen fra høj lånefinansiering i nødstilfælde eller et højere gældsloft for den føderale regering.
En diskussion i et reformudvalg kunne give fordele ved at mindske åben strid og føre en indholdsmæssig debat. Derudover kunne potentielle blokadesituationer efter forbundsvalget undgås. En reformkommission af Forbundsdagen og Forbundsrådet kunne være med til at forberede et solidt to-tredjedels flertal for en mulig reform.